Lidt håb for fremtiden

Jeg sad forleden på en 53’er på vej til forelæsning på universitetet. For at udnytte tiden sad jeg og læste. En artikel om sammenhængen mellem børneopdragelse og økonomiske strukturer. Studier viser, at børn opdrages vidt forskelligt hos fanger-/jægerfolk og så hos agerbrugere for eksempel. Det er jo egentligt indlysende nok.
En agerbruger har brug for at opdrage sine børn til respekt for jorden og til at være trofast. Han har brug for, at hans efterkommere forstår, hvordan tingene hænger sammen – og forstår alvoren i at forsømme arbejdet. Det er ikke én dags måltid, det går ud over, men en hel høst, og det kan have store konsekvenser.

Til gengæld lægger jægerfolkene vægt på at lære børnene at bruge deres kreativitet. De sætter pris på det frie initiativ.
Nå, men jeg sad der og læste, mens jeg funderede lidt over, hvad det mon er, vi lægger vægt på her i Danmark. Måske uafhængighed og demokratisk tænkning?
Mens jeg sad der, stod to småpiger på bussen. Den ene, en cirka seks-årig pige, hoppede op gennem midtergangen og satte sig på det forreste sæde. Lidt bagefter hende kom en cirka ti-årig bærende på begges skoletasker. Hun fik taskerne bakset på plads og stillede sig ved siden af den lille.
Den lille fortalte løs; om sin dag i skolen; om kammeraterne og om, hvad hun skulle spise, når hun kom hjem. Den lidt ældre nikkede opmuntrende og lavede alle de rigtige lyde: ”Uhh” og ”ahh.” Efter en lang køretur siger hun så endelig: ”Nu skal jeg jo snart af, men du skal først af to stop senere. Men hvis du nu tager din rygsæk på, så er du jo klar!” Som sagt så gjort. Skoletaskerne kom op på sædet, og den lille nyser fik en taske på, som næsten var lige så stor som hende selv.
Det var så omsorgsfuldt, så moderligt at være vidne til, at det overraskede mig.
Nogen har gjort det godt med deres store pige! Og snart bliver hun så selv mor og lærer alt det gode videre.
Tak – siger vi så – på vegne af Danmark!

”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.” Ordsprogene 22:6