Føler du dig udenfor?
Foragtet og forladt af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, en man skjuler ansigtet for, han var foragtet, og vi regnede ham ikke for noget. (Esajas 53,3)
Engelsk pop-musiker
Et af de vanskeligste sjælelige kvaler, må være følelsen af at være vraget. At tro, at man af en eller anden grund ikke er god nok i andres øjne, må fremkalde en skrækkelig og ødelæggende isolation.
Det er tragisk, at der er mange i vores samfund, som ser sig selv som værende af den slags. Nogle gange er grundene tydelige. Den arbejdsløse unge, som har søgt det ene arbejde efter det andet, men ingen arbejdsgiver vil vide af vedkommende. Efter det tiende afslag kan det ikke undre, at selvtilliden viger pladsen for tvivl på sig selv og for pessimisme.
Muligvis er den største af alle grupper den, som føler sig »yt« uden nogen fornuftig grund. Det eneste, de ved, er, at de i en forsamling er dem, ingen synes at være interesseret i, og som ingen taler til.
Du må huske, at Jesus forstår isolation bedre end nogen anden. Da han råbte på korset: »Min Gud, hvorfor har du forladt mig?«, tror jeg, at Han må have følt den samlede forkastelse fra en hel menneskehed. Men skønt Han selv blev forkastet, har der aldrig været nogen, der har været for slem, for utilstrækkelig eller for ukærlig for Jesus.
Så kan du være helt sikker på en ting. Du er på ingen måde et udskud, når først Gud er indblandet. Med den forvisning må det være lettere at holde ud.
Fra Cliff Richards bog Jesus – dig og mig
