Gør det egentlig noget?

Som en mor skriver i et af brevene i denne uges brevkasse kan det være meget forvirrende at opleve at have modstridende følelser for et andet menneske, f.eks. vores barn, vores ægtefælle eller et andet nærtstående familiemedlem.Vi ved, at vi elsker dem, men alligevel kan vi reagere med så rasende eller hadske følelser, at det skræmmer os.
I virkeligheden er det ikke så mærkeligt, for når vi netop elsker et andet menneske højt, så er der også meget mere på spil rent følelsesmæssigt, og det gør mere ondt, når de afviser os.
Vi bliver ganske enkelt mere sårbare i forhold til folk vi elsker og holder af, og reagerer derfor også meget kraftigere på deres ord og handlinger.
Mennesker vi ikke har et særligt nært forhold til, f.eks. kassedamen i Netto (gætter jeg da i hvert fald på), kan da godt gøre os lidt gnavne, men sjældent få os til at reagere med stor følelsesmæssig voldsomhed.
Det er heller ikke så mærkeligt, at det er svært for os, at håndtere modstridende følelser, for modsatrettede følelser giver også modsatrettede beskeder til vores hjerne om, hvordan vi skal reagere og handle. Vi kan derfor det ene øjeblik eksplodere i raseri og råbe grimme ting, hvorpå vi i det næste øjeblik inderligt fortryder det, og slet ikke forstår, hvad der gik af os.
Det hele er en naturlig, om end besværlig del, af det at være menneske, og en konsekvens af det komplicerede følelsesregister, vi nu engang er skabt med.
Men det er samtidig også det, der er grunden til, at vi kan græde af glæde, få den der varme fornemmelse i maven af bar lykke eller bevægelse, at vi kan sprudle af glæde og begejstring og udvise varm og nærværende medfølelse, når dem vi elsker har det svært.
Så udfordringen for os, mennesket, er nok til stadighed, at acceptere vores menneskelighed på godt og ondt og tillade os at være menneskelige – også når det er besværligt eller angstprovokerende.
Når vi lader os selv føle, det vi nu engang føler, uden at censurere i det og tilpasse det nogle forudindtagede normer, så kan vi for alvor tage ansvar for de følelser og forholde os sundt og konstruktivt til dem.
Og måske vi nogle gange er nødt til at bede om hjælp til det – men gør det egentlig noget?
Suh