Kraften og manden

Udfordringens leder i det kommende nummer behandler problemet med en salvet forkynder, som desværre har et overforbrug af luksus. Hvad skal man så tro…?Mens nogle kristne er begejstrede over miraklerne, stejler andre over, at helbredelsesevangelisten Benny Hinn – ifølge verdslige medier – har et stort forbrug af dyre hotelværelser og andre former for luksus.

Hvis Benny Hinn vil tilbage til Danmark, var det nok en god idé at han ændrede livsstil. Selv om Guds ånd virker på hans møder, forplumres billedet af upassende luksus.

Det bekræfter desværre den indgroede – men fejlagtige – fordom, at religion er svindel for pengenes skyld.
Og det er naturligvis dybt skadeligt at opføre sig på den måde. Det bør ændres, hvis Hinn skal tilbage her til!
Men betyder det, at miraklerne er fup eller djævelskab?

Vi må skelne mellem manden og kraften.

Det er jo tydeligt for enhver, at Hinn har fået en nådegave til at helbrede. Og her siger Ny Testamente, at ”sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke” (Romerbrevet 11,29).
Erfaringen viser, at når mennesker får en gave til at prædike eller synge, så er det for livstid. Også selv om de personligt spiller fallit med deres liv. Ja, man har endda set eksempler på meget effektive evangelister og kristne musikere, som er bukket under for alkohol, narko eller utroskab.
Men mister de gaven? De misbruger den måske. Men mennesker bliver velsignet. Kraften virker. Hvorfor?

Fordi Gud er mere optaget af at frelse…

Forestil dig, at Gud ønsker at nå alle mennesker på jorden med sin frelse, kærlighed, helbredelse og godhed.
Hernede på jorden sidder vi så en masse fromme mennesker i kirkerne, som aldrig gør noget forkert – bortset fra, at vi IKKE gør noget. Måske er vi bange for at gøre noget forkert, ligesom tjeneren i lignelsen om de betroede talenter.
Så Gud må bruge mennesker, som er villige til at formidle hans ord og hans kærlighed. Og da Herren i lignelsen roser de to, som havde brugt deres talent, må vi tro, at Gud ønsker, at vi skal ”handle” – dvs. få omsat det, vi har og kan, tage chancer og gøre gavn.
Ligesom stille, fromme kirkegængere begår de, der handler på Ordet, desværre mange synder. Men deres synder bliver udstillet. Og måske synes vi, at deres synder er mere forfærdelige end vores egne. En Guds mand, der flotter sig med luksus, kan vi næsten ikke tilgive i vores puritanske kristendom. Men måske bedømmer Gud små synder som bagtalelse og misundelse ligeså alvorligt som frås?
I baghovedet husker vi jo nok, at en prostitueret salvede Jesu fødder med en alt for dyr parfume, og at en discipel forarget bebrejdede kvinden og Jesus, at der blev ødslet med penge, som ”kunne være brugt til de fattige”, som han så fromt sagde. – Det var for øvrigt Judas…
Når Benny Hinn og andre udfører mirakler, skyldes det ikke, at de er større helgener end os, men at de er villige.

Men er Gud da ligeglad med, hvordan vi lever?

Nej, vi skal alle dømmes en dag. Og Jesus advarede endda, at nogle – som har gjort store (og gode) handlinger i Guds navn – skal blive fordømt. Men dommen er Hans sag.
Jesus har betalt dyrt for vores synder, og nu er Gud åbenbart mere optaget af at frelse de fortabte, helbrede de syge og give håb til de håbløse – end at dømme vores synder.
Måske skulle vi prioritere ligeså?

Benny Hinns egne svar på anklagerne om luksusliv finder du i dansk oversættelse her.