På besøg i verdens første kirke
Israelske arkæologer har fundet verdens ældste kirkebygning. Figurer på mosaikgulvet bekræfter, at fisken var de første kristnes symbol.ISRAEL De første kristne brugte fisken som deres symbol. Det viser et fund i den ældste kirke, som er fundet under et fængsel i Israel. Den er angiveligt fra 200-tallet, da kristendommen endnu var forbudt i Romerriget.
Fangerne, som satte spaden i jorden for at udvide fængslet i Megiddo fandt usædvanlige kirkeskatte. De måtte standse arbejdet for at grave en kirke frem. Israels præsident og gejstlige ledere har siden været for at se på fiskene i kirkens mosaikgulv. Paven har udtrykt ønske om at se den gamle kirke, når han kommer til Israel. Det er Yotam Tepper, som leder de arkæologiske udgravninger. Han er begejstret over fundet og håber, at dette vil blive et sted for turister og pilgrimme midt i det bibelske Israel.
– Vi befinder os nu på Harmageddon eller Tel Megiddo. Deroppe ser du Nazaret, og derovre er Taborbjerget. Det er et smukt område, siger Yotam Tepper, som viser Udfordringen rundt inde på fængselspladsen.
I dag er det ikke så let at besøge kirkeruinerne. Skal man ind på egen hånd, må man søge om tilladelse og sikkerhedsklareres for at komme ind og ud af fængslet. Udfordringen gik mellem fængselscellerne og fængselsgården for farlige fanger. De var vel lidt forundret over den nylige pilgrimsstrøm af ledere, gejstlige og korrespondenter forbi deres fængselsgård til den gamle kirke i Megiddo-fængslet. Men dette er, som resten af Israel, et vigtigt område, hvor herskende imperier er kommet og gået.
På Romerrigets tid hed området Kefar Otnai, som kommer fra det bibelske navn Otni. Det havde forbindelser til den romerske provinshovedstad Cæsarea, Skytopolis (Bet Shean) og Sepphoris. Ifølge de jødiske skrifter, Talmud, er dette området helt for enden af Galilæa i retning mod Judæa. På Hadrians tid var navnet Kefar Otnay eller Caparcoutnei på græsk.
– Her kom romerne og byggede en lejr for 500 soldater. Lejren mellem Megiddo-krydset, Tel Megiddo og Kibbutz Megiddo blev senere udvidet, og den fik navnet Legio. Dette blev et trafikknudepunkt, og området blev romaniseret. Vi ved ikke, hvornår romerne forlod området, fortæller Yotam Tepper.
– I år 305 var dette en by, som hed Maximianopolis, opkaldt efter den romerske kejser Maximianus (250-310). På Nikea-mødet i 325 deltog der en biskop fra denne by. Der boede kristne her, og vi ved, at der har været biskopper fra byen på byzantinsk tid, som deltog på rådsmøder i Jerusalem. Da araberne erobrede byen, kaldte de den Lajoun efter navnet Legio. Siden var der ingen, som boede her, fortæller arkæologen, som også kender byens forhistorie.
Det er middagstid og Yotam Tepper bryder op fra middagsmaden under en teltdug, som er trukket ud for at give arkæologerne skygge. Middagen i aluminiums-madkassen må vente, for nu skal den israelske arkæolog vise ruinerne af verdens første kirke frem.
– Er dette virkelig den første kirke?
– Alle svar er endnu ikke entydige, men det står klart, at dette er den første kirke i Israel, siger Tepper og lunter ned mod selve fundstedet mellem fængselsmurene. Her er der ikke noget kirketårn, kun fængslets høje vagttårn, som strækker sig op mod himmelen. De kalder ingen til gudstjeneste, men alarmerer, hvis nogen skulle forsøge at flygte fra kirkebakken.
De kristne, som byggede kirken, har efterladt sig solidt bevismateriale på, at dette er et Guds hus. De har nemlig skrevet i mosaikgulvet. Her står der, at Gaianos, som var officer i den romerske hær, har givet penge fra sin egen lomme for at lave mosaikken. Med lidt mindre bogstaver står der også skrevet, hvem kunstneren er.
– Vi ved ikke, om denne officer var kommandør for 500 eller 5000 mand. Men af indskriften lærer vi, at han var en rig officer fra den romerske hær, som gav penge til mosaikken. Der står videre, at Gaianos, også kaldt Profirus, er vores bror. Derfor snakker vi altså om en menighed.
Da vi først fandt denne inskription vidste vi ikke, at dette var en kirke. Vi tænkte, at det måske var et hedensk tempel, siden det er i den romerske periode, før kristendommen blev anerkendt i det romerske imperium.
– Da vi fortsatte med udgravningerne fandt vi fisk med dekorationer omkring. Fiskene var et symbol for kristendommen, før man fik kors på vægge og gulve. Kors finder man i kirker lige efter Konstantin-tiden. Han sagde: Jeg erobrede hele det romerske imperium med korset, og jeg er en kristen. Derfor ville alle være kristne, og derfor fik kirkerne deres fælles udseende efter Nikea-mødet, fortæller Tepper.
kristent symbol
Det har været indvendt, at fisk også er benyttet af andre end kristne, også som jødisk dekoration. Således blev der stillet spørgsmål, om helligdommen i Megiddo virkelig var en kristen kirke.
– Men i Megiddo har vi en indskrift om Gud Jesus Kristus på gulvet. Derfor er det ikke længere et spørgsmål om, hvilken religion det er, eller om det er en kirke.
Midt i bygningen står der en søjle, som sikkert har været foden til et bord. Det er i forbindelse med dette bord, at man har fundet en kristen indskrift. Der står, at den gud-elskende Akeptos har doneret bordet til Gud Jesus Kristus som et minde.
– Denne indskrift fortæller, at det er et offentligt kristent sted. Hvad skal vi kalde dette for, spørger Tepper og svarer: En kirke!
– Vi er i det hellige land, hvor kristendommen begyndte. Jeg kender ikke til nogen tilsvarende bygning i Israel, Syrien, Libanon eller Egypten. Den er unik.
Ifølge Tepper har indskriften skabt lidt hovedbrud for enkelte, som har besøgt stedet. De hævdede, at det ikke var muligt at indskriften kunne lyde Gud Jesus Kristus, fordi han ikke er Gud, men søn af Gud. Tepper mener, at begrebet søn af Gud først kom efter Nikea-mødet.
Det er professor Leah di Segni ved Det Hebraiske Universitet, som har oversat teksterne. Hun mener, at kirken er en romersk bygning og ikke fra senere byzantinsk tid. Videre har hun også fundet epigrafiske beviser for, at dette er fra romersk tid, og en indskrift, som siger du må huske, i stedet for at Gud vil huske.
Tepper fortæller videre, at der er fundet potteskår fra store vinkander, som blev ødelagt, da kirken braste sammen. Det er romerske kander, og han mener, at det drejer sig om en overgangstid fra romersk til byzantinsk periode. Potteskårene under andre gulve i området er ældre.
– Denne bygning (kirken) var kun i brug en kort tid, måske i 30-40 år. Jeg tror, at den kom før Konstantin, og den er fra tiden, før kristendommen blev anerkendt som religion. Det spiller ingen rolle, om vi er i 285, 295 eller 315. Selv om vi skulle være fem år efter Konstantin, er det stadig den tidligste kirke i Israel.
Tepper oplyser, at den tidligste kirke, som er fundet i Israel er fra omkring 385 til 386. Han mener derfor, at kirken i Megiddo sikkert er hundrede år ældre.
– De andre kirker har basilika-struktur med kors og alter. De er vendt mod Jerusalem. Her i Megiddo har vi ingen retning på kirken, bare et stort rum med et bord i midten.
Det er blevet antydet, at de første kristne sandsynligvis kom sammen for at holde måltid. Derfor var bordet i midten.
På en anden af inskriptionerne i mosaikgulvet står navnene på de fire kvinder Frimilia, Kiriaka, Dorothea og Karasta. Arkæologen antyder, at navnet Karasta eller Kriste kan stamme fra navnet Kristus.
– Det er umuligt at sige, hvem disse mennesker var. Men bogstaverne er græske, de var kristne og boede i landet. Det er fra den romerske periode, og en var officer i den romerske hær. Om en romersk soldat kunne være hedning, så kunne han også blive en kristen før kristendommen blev officiel religion. I dette område har der boet jøder, kristne, samaritanere og romere.
– Jeg håber, at der en dag kommer titusinder for at se dette sted, siger Yotam Tepper.
Han håber også, at paven vil komme, for så kommer der nok flere penge til udgravningerne. Penge, der vil falde på et tørt sted.
