SAT-7’s direktør besøger Danmark:
Bomber stopper ikke kristent tv til arabere

Terry Ascott har gennem ti år stået i spidsen for kristent satellit-tv, som også når millioner arabiske hjem. Han gennemlevede borgerkrigen i Libanon og var selv
palæstinensernes fange.
Lørdag taler han på Sudan-
missionens årsmøde
i Middelfart.- Eksplosioner får bygningen med tv-studierne til at ryste, og flere af medarbejderne er bange for at køre på arbejde, men alligevel fortsætter SAT-7’s stab i Beirut med at producere tv-programmer, der viser, hvordan kristne reagerer på krisen i deres land.

Sådan lød det fra Terence Ascott, der er direktør for SAT-7, da bomberne begyndte at ramme Libanon i juli.
Han fortsætter:
– Det positive budskab om kristen nødhjælp og troen på Guds nærvær står i stærk kontrast til det voldsomme raseri og den politiske vrede, som de fleste tv-kanaler i den arabiske verden formidler.
SAT-7 bringer håb til mennesker i denne konfliktfyldte region, og det understreger, hvad SAT-7 drejer sig om: lokale arabiske kristne producerer programmer, der afspejler Kristi kærlighed.

Terence Ascott kender selv til at leve i krigszonen, for under borgerkrigen i Libanon boede han i 1973-75 sammen med sin familie i Beirut. Han arbejdede med trykning af kristne bøger for organisationen Operation Mission (OM). Familien Ascotts hjem i Beirut fik to gange blæst vinduerne ud af bilbomber tæt på. Han blev taget til fange af en gruppe palæstinensere, der troede, han var israelsk spion, og han troede ikke, at han ville overleve deres forhør.
Det er således baseret på egne erfaringer, når han har opfordret SAT-7’s venner til at bede om beskyttelse og styrke til den libanesiske stab, så de fortsat kan lave tv.
– Programmerne demonstrerer, at Kristus er med dem, der kalder på ham, også midt i de hårdeste prøvelser.

Terence kaldes altid Terry, og når Terry Ascott på lørdag går på talerstolen på Sudanmissionens årsmøde, vil deltagerne høre en vidende og humoristisk brite. Han brænder for SAT-7, der sender arabisk tv med kristent indhold 24 timer i døgnet via satellit.
Han er uddannet civilingeniør og arbejdede i fem år i Sydafrika med konstruktion af broer, men da han kom til Libanon for at arbejde for OM, havde broer ikke længere samme tiltrækning.
– Ved at bygge en bro kan jeg hjælpe folk til at komme hurtigere på arbejde, og hvad så? De broer, der nu er ødelagt i Libanon, kan andre komme og hjælpe med at genopbygge. Det behøver man ikke at have et kald fra Gud for at have lyst til. Da jeg kom til Mellemøsten, så jeg de store behov og muligheder, kirkerne har, og at der måske ikke var så mange, der var villige til at tage opgaven og risikoen, fortæller han.
Da han og familien forlod Libanon i 1975, var det ikke risikoen for bomber, der drev dem. De rejste til Kairo for at finde nye forfattere, kunstnere og journalister, der kunne udvikle nye materialer. De forventede kun at være der i tre måneder, indtil situationen i Libanon blev bedre.
– Der var ingen strøm, post, telefon eller papir til at trykke på, så vi tog af sted for at udnytte tiden, for vi var frustrerede over ikke at kunne udrette noget. Vi tog kun vintertøjet med, for vi regnede med at være tilbage, inden sommeren begyndte.

Borgerkrigen i Libanon blev værre, og Terry Ascott og hans kone slog sig ned i Kairo, hvor han opbyggede et tidsskrift til unge. Det blev solgt i kiosker i 14 arabiske lande, og hans kone Jackie blev uddannet som ikonmaler i den koptiske kirkes tradition. Terry grundlagde i 1975 et medieselskab, som producerede litteratur og tv for de mellemøstlige kirker, og han var i årevis dybt involveret i kristent arbejde med massemedier.
Pludselig en dag i 1994 fik han besked på, at han skulle forlade Egypten med 24 timers varsel. Ikke på grund af det kristne mediearbejde, men fordi han som medlem af Amnesty International kritiserede de manglende menneskerettigheder i Egypten.

Udvisningen af Egypten stoppede ikke arbejdet med at forberede en kristen satellit-tv-station, for Terry og familien flyttede til Cypern, hvor SAT-7 nu har hovedkontor.
Visionen var vokset frem gennem nogle år, selv om de fleste kristne anså det for at være helt uopnåeligt. Indtil 1991 kunne de arabiske regeringer fuldstændig kontrollere, hvad deres indbyggere så på tv, men det år blev den første arabiske satellit tv-kanal lanceret som et modsvar til CNN, som havde domineret dækningen af Golfkrigen. Regeringernes tv-monopol var brudt. Selv om flere regeringer forbød paraboler, havde araberne fået smag på tv, som ikke var censureret af regeringen.
Blandt kristne var det stadig en helt umulig tanke, at kristne arabere skulle have deres egen tv-station. Terry Ascott besøgte sammen med lederen af det egyptiske bibelselskab, Ramez Atallah, en rig amerikansk fond under kristen ledelse.
– Vi præsenterede vores vision og fremlagde gennemarbejdede planer for ledelsen, men de afviste det som fuldstændig urealistisk, fortæller Ramez Atallah, og han understreger dermed den udholdenhed, som Terry Ascott har udvist.
– Vi var ret slukørede, da vi fløj hjem, men Terry stolede på, at Gud ville åbne andre døre.
Siden har den amerikanske fond ændret syn på SAT-7 og giver store beløb til stationen, som sidste år havde udgifter på omkring 60 mio. kr.

– Det er dyrt at producere tv, og nogle spørger, om det kan være rigtigt at bruge så mange penge på tv. Men hvis man sætter det i forhold til, at vi der er omkring fem-seks millioner mennesker, der ser SAT-7 hver uge, svarer det til en udgift på kun en tier om året pr. seer.
Desuden er der ikke mange andre måder at komme i kontakt med disse mennesker, så det er ikke bare billigt, i mange tilfælde er det den eneste mulighed for seerne at høre evangeliet, siger tv-direktøren.
Personligt er Terry Ascott ikke særlig begejstret for tv, som han betragter som et overfladisk medie, der ikke er specielt velegnet til kommunikation af det kristne liv. Der findes bare ikke andre medier, der kan bruges i denne del af verden.
– Over halvdelen af befolkningen i flere af de arabiske lande er analfabeter, og mange kvinder må ikke gå uden for deres hjem uden ledsager, så de lever temmelig isoleret. Derfor får flertallet deres informationer fra tv, som de ser i mange timer hver dag, forklarer han.
Satellit-tv åbner dørene til hjem, som ingen kristne har besøgt. Nu kan de tilbydes ucensureret kristent fjernsyn produceret af indfødte kristne arabere.
I 1995 var det lykkedes at få 20 mellemøstlige og vestlige kirker og missionsorganisationer som partnere med i gruppen bag SAT-7, og fra maj 1996 var tv-stationen en realitet. Ti år efter sender SAT-7 24 timer i døgnet og har mere end 100 medarbejdere.

– I Mellemøsten bor der ca. 17 millioner kristne. De er et mindretal, mange lever isoleret og har ikke mulighed for at gå i kirke, og de ved meget lidt om deres tro, selv om der står ”kristen” på deres ID-kort.
– Bare det, at der udsendes kristne programmer, giver de arabiske kristne en legitimitet. For de fleste arabere er det at være araber ensbetydende med at være muslim, men vi gør det klart, at siden Jesu tid har der været arabiske kristne, og der er ingen modsætning mellem at være araber i ordets fulde betydning – og kristen.

– Er SAT-7 mission?
– Både ja og nej. Vi er stolte af vores opgave eller mission, som mange – også sekulære – virksomheder er begyndt at kalde deres værdigrundlag. Men ordet mission har fået mange negative medbetydninger i denne del af verden, så vi bryder os ikke om det, selv om de ansatte i SAT-7 afgjort betragter deres arbejde som en tjeneste.
– Vi har en profil, som tillader os at have studier i Kairo og Beirut og at producere programmer i Syrien og Jordan i et åbent samarbejde med de nationale kirker i regionen. Når vi ikke målretter udsendelserne mod muslimer, men blot stiller programmer til rådighed for de kristne og dem, der ønsker at se dem, er vi på den sikre side.
– Vi angriber ingen religioner, vi præsenterer blot de kristne sandheder på en positiv måde og viser Kristi skønhed. Konsekvenserne af udsendelserne er Guds arbejde, slutter Terry Ascott.