Små banebrydere for menighederne

Serie bestående af fire små bøger rettet især mod ledere i Indre Mission bør kunne bruges også i andre kirkelige sammenhænge.Denne serie på fire bøger tager hver for sig fat på et af de fire temaer ”fællesskab der favner”, ”forkyndelse der frigør”, ”fundament der fastholder” og ”forvaltning der forandrer”. Serien er udgivet af Indre Missions forlag og tydeligvis rettet mod folk med tilknytning til Indre Mission.I den første bog, Er der nogen der vil lege med mig, er hovedtemaet de forskellige fællesskaber i forbindelse med kirkens (eller missionshusets) arbejde, f.eks. børnearbejdet, cellegrupper, mødet med indvandrere osv. Her behandler forskellige forfattere med hver sit kapitel hver sin hjertesag. I de følgende bøger er der dog kun én forfatter til hver bog.
I den anden bog, Vær lystig i Kristus, er temaet forkyndelse. Forfatteren anlægger ”lov og evangelium” synsvinklen og betoner vigtigheden af, at forkyndelsen i sig selv er et såkaldt nådemiddel, dvs. et Guds redskab til at skabe tro i tilhørerne. I den tredje bog, Fordi orkanen kommer, er temaet kirkens fundament, Bibelen, trosbekendelsen mv., med afsæt i Jesu ord om huset, der blev bygget på klippegrund, og som af den grund stod fast, da stormen kom.
I den fjerde og sidste bog, En lille håndbog i forvaltning, er temaet gaver og forvalterskab i menigheden. Her anskueliggør forfatteren på en meget jordnær og praktisk måde samspillet mellem forskellige gaver og prioriteringer i den enkeltes liv.
Layoutmæssigt er bøgerne indbydende og gennemførte. Indholdsmæssigt kan de til tider opleves lidt uhomogene, dels naturligvis på grund af de forskellige forfatteres forskellige stil, men til dels også i den inkonsekvente brug af illustrationer/fotos eller ikke, og i den første bogs karakter af en antologi og de andres af almindelige udgivelser. De både kan – og måske bør – læses for sig, hvis man har interesse i det specifikke emne.

Savner lidt nytænkning

Jeg savner lidt en smule nytænkning i den første bog. Der er mange for så vidt fornuftige tanker, men der er ikke givet meget plads til revurdering i bogen, og det var måske heller ikke tilsigtet. Men i takt med samfundets og kulturens udvikling presser spørgsmålet sig på, om ikke netop der er brug for nye metoder eller nye tankegange. Det gælder både i børnearbejdet, i missionshuset og i IMU.
Et banalt men meget typisk eksempel er det klassiske skisma mellem de unge og de ældre i menighederne. Hvor de ældre foretrækker de gamle salmer, og de unge foretrækker de nye sange, og hvor den politisk korrekte holdning er, at der skal vises rummelighed og gives plads til begge dele. Her savner man nogen, som vil turde tænke den tanke, at man faktisk er nødt til at vælge det ene frem for det andet, og som tør spørge den ældre generation, om man ikke vil være villig til at bære det offer for evangeliets skyld, at man dropper de gamle salmer og sange, undtagen ved ganske særlige lejligheder. Menneskers frelse er jo trods alt vigtigere end, at man synger sange, som folk har et nostalgisk forhold til. Eller …?
Hvad angår den tredje bog, så finder jeg den lidt „populistisk“ så langt, at den maler det kristne fundament på en mørk baggrund af naturkatastrofer, tsunami mv. Det kristne fundament angår vel også evnen til at stå imod livets storme, angrebene på troen i den enkelte, fristelser, verdslighed osv., og jeg savner mere af dette aspekt i en gennemgang af troens grundvolde.

Gode pointer

Den anden bog om forkyndelse og den fjerde og sidste bog om forvaltning udmærker sig til gengæld. I forbindelse med temaet om forkyndelse understreges nogle gode pointer. F.eks. at man i høj grad skal lade Ordet tale i forkyndelsen. At man ikke skal sidde fast i bestemte mønstre, så man selv leverer facit som forkynder, ud fra sin vante skabelon eller tolkningsmodel. At Ordet også må have virket i en selv. Og måske vigtigst, at forkyndelsen ikke skal blive tom moralisme eller efterlade tilhøreren fordømt, men netop være frigørende og efterlade tilhøreren frigjort i troen og bevidst om nåden og frelsen.
Den sidste bog, om forvaltning, er meget jordnær og praktisk. Man finder ikke en længere og dybere gennemgang af de forskellige typer af gaver, men der udstikkes nogle gode rammer og nogle vigtige pointer. Især bed jeg mærke i illustrationen af menigheden og dens medlemmers gaver som et puslespil. Rammen, som er let at lægge og let at finde, repræsenterer her de mere synlige tjenester, men billedet dannes selvsagt af helheden. Eller illustrationen med golfbolde, glaskugler, sand og kaffe, som man må købe bogen for at læse i sin helhed, og som rummer en rigtig god pointe om at prioritere det vigtigste først.

Lettilgængelige og inspirerende

Alle bøgerne i serien er lettilgængelige og tillige overkommelige i størrelsen. Da de tager afsæt i Indre Missions arbejde og ofte henviser til Indre Missions hjemmeside(r), har de nok størst interesse for folk, som i større eller mindre omfang er tilknyttet IM. I den kontekst fungerer de. Bøgerne burde også kunne inspirere andre kirker eller kirkelige bevægelser til at konkretisere egne visioner og kommunikere dem klart og tydeligt ud. Som sådan er de banebrydende i det små.

1: Elsebeth Carlsen (red): Er der nogen der vil lege med mig • 2: Henrik Højlund: Vær lystig i Kristus • 3: Erik Holmgaard: Fordi orkanen kommer • 4: Sprint: En lille håndbog i forvaltning • Pr. bog: 96 sider • 99,95 kr. • Lohse