Supermanden er tilbage!

Biografgængere kan tilsyneladende ikke blive trætte af at se superhelte klare (næsten) det hele. Den nye Superman-film, Superman Returns, skal nok også tjene de ca. 1,5 mia kr ind, det har kostet at lave den.

Den ukendte Brandon Routh har helterollen i „Superman Returns“ (Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution)

Efter flere film med Batman, Spiderman, X-Men osv. kan Superman altså efter 20 års fravær igen opleves på det store lærred. I den nye film vender han tilbage til Jorden efter en rejse ud i universet for at få konstateret, at hans fødeplanet, Krypton, virkelig er forsvundet for altid. I de fem år, han har været væk, er hans store kærlighed, journalisten Lois Lane, blevet forlovet; hun har fået en søn – og vundet den eftertragtede Pulitzer-pris for en artikelserie, „Hvorfor verden ikke har brug for Superman“. Og Supermans arvefjende Lex Luthor har igen fået mulighed for at udvikle skumle planer – om intet mindre end verdensherredømmet.
Det er i al sin enkelhed udgangspunktet for filmen, som først og fremmest må være for Superman-fans. Superman Returns er ikke stort andet end et eventyr for drenge og (andre) „barnlige“ sjæle. Superman-skikkelsen er skabt af to teenagere i depressions-tidens USA: Han inkarnerer en drengedrøm om at kunne løse alle problemer og blive en helt – og få drømmepigen. Der skal virkelig gang i fortolkningsapparatet, hvis man vil finde en dybere mening i historien.

Kun en drøm …?

En kristen symbolik kan man nok se i filmen, hvis man ønsker det: Superman er en slags frelser-skikkelse, der kan klare det hele og i filmen undertiden hænger på himlen med udstrakte arme; han bliver såret, han dør og bliver levende igen, og så har han en „mission“ – med sin fars ord: „Selv om du er vokset op blandt mennesker, er du ikke én af dem. De kan være gode; de vil så gerne. Men de mangler lyset til at lede sig på rette vej. Især af denne grund – menneskets grundlæggende vilje til godhed – har jeg sendt dig til dem … Du, min eneste søn.“ Men dette kristeligt inspirerede tankegods virker i historiens eller filmens sammenhæng i øvrigt som noget, der er klistret på en drengedrøm – eller måske på ethvert menneskes ønske om, at der må være en eller anden vej ud af alt det, der går på tværs af vores „gode vilje“.
I filmen forsøger Lois Lane senere at skrive en artikel om „Hvorfor verden har brug for Superman“. Kan være, det er filmens „budskab“: Verden har brug for en frelser.
NJV