500 muslimer døbt i Norge

(Læsetid: 5 minutter)

Norge er blevet et brændpunkt for åndeligt sultne muslimer. I den afsides liggende bjerglandsby Ål er
omkring 500 muslimske flygtninge blevet døbt siden 2002 – i en lille kirke, som kun tæller femten medlemmer.To unge mænd venter på at blive døbt i hotellets swimmingpool i Geilo, ca. fire timers kørsel fra Oslo. Begge er flygtninge fra Afghanistan. Og begge er del af en kædereaktion, der i disse dage breder sig blandt muslimer i Norge.

Helge Svanåsen døber endnu en muslim, Taher fra Afghanistan, som har taget imod Jesus

De to unge afghanere flygtede fra Taliban regimet og klarede at rejse halvvejs rundt om jorden.
– Det her er Nasim, siger Helge Svanåsen og peger på en tredje ung mand.
Svanåsen er præst i Kilden, den lille kirke, der danner ramme om en helt enestående åndelig bevægelse, der ikke har sin lige i hele Europa.
– Nasim har en ven i flygtningelejren, som havde taget imod Jesus og var blevet døbt før jul sidste år. I januar kom han med Nasim, som tog imod Jesus og blev døbt. I dag kommer Nasim med Taher, som skal døbes. Og sådan fortsætter det, fortæller præsten.

Tager evangeliet med
til deres hjemland

Selvom Helge Svanåsen har døbt flere hundrede inden for de seneste år, kan han ikke holde tårerne tilbage, da han beder for dagens nye kristne. Han beder længe og ikke bare for disse to, men også for alle, som vil komme til Gud gennem dem. De sidste års erfaringer har lært ham, at denne dåb i Norge kan føre til dåb i muslimske lande.
De fleste af de døbte flygtninge er blevet sendt tilbage til deres oprindelsesland af de norske myndigheder. Nogle af dem spreder evangeliet derhjemme.
– En familie sendte os en sms for at fortælle, at de var taknemlige for at være tilbage, og at de følte, der var brug for dem, siger Svanåsen.
– De har været nødt til at flygte fra den ene by til den anden for at undgå at blive arresteret, og overalt har de startet nye husmenigheder.

Etnisk ”Disco Kirke”

Kirken Kilden, som ligger i Ål 27 km fra Geilo, har ansat en fuldtids iransk evangelist, Daniel Marandis, som har base i Oslo.
– Vi forsøger at nå flygtningene, så snart de ankommer til hovedstaden, før de spredes ud over hele landet, fortæller Marandis.
– Vi inviterer dem til vores ”Disco Kirke”, kulturelle arrangementer med masser af etnisk mad, dans til Mellemøsten-pop – og bøn!
– Mange af flygtningene har været gennem traumatiske oplevelser og værdsætter vores forbøn, selvom de er muslimer. Ofte ringer de til mig bagefter og spørger: ”Hvad er der sket med mig?” Jeg fortæller dem, at det er Helligånden, fortsætter evangelisten.
At opleve Helligånden er almindeligt, og det er en nøgle til omvendelse. Adskillige muslimer, som har deltaget i de kulturelle arrangementer i Oslo eller Ål, er kommet under Helligåndens kraft og har modtaget åbenbaringer, mens de lå på gulvet, endda uden at nogen har bedt for dem, og bagefter har de ønsket at blive døbt.
– De har indset, at Helligånden ikke passer sammen med islam, forklarer Marandis.

Ingen religiøs spændetrøje

Daniel Marandis, der selv er tidligere muslim, mødte Jesus for fjorten år siden i en pinsekirke i Oslo. Siden da har han vidnet ”overalt og på alle tidspunkter”, ofte til forlegenhed for familien, og ledt mange til Gud. Men først da han hørte om, hvad der foregik i Geilo og Ål, og fik forbindelse med Helge, fandt Marandis det, han længtes efter: Et sted, hvor han kunne tage muslimer med hen uden at skulle presse dem ind i en ny religiøs spændetrøje.
– Helge døber dem ikke ind i sin kirke, siger Daniel og understreger:
– Folk er ikke interesseret i at skifte religion. De er interesseret i Gud!
Kilden har for nylig sluttet sig til Partners In Harvest, et netværk, der er vokset ud af Toronto bevægelsen. Gennem årene havde Helge Svanåsen og hans kone Karin modtaget adskillige profetiske ord om ”udlændinge” og ”at modtage mennesker, som ingen ønsker”. Men der skete ikke noget, før Karin, der underviser udlændinge i norsk, af Gud blev mindet om at bede for en af sine elever.
– Hun var teenager fra Mellemøsten og havde en slags øjensygdom, husker Karin.
– Gud sagde til mig: ”Du har noget i dine hænder, Karin!” Men jeg valgte at ignorere hans stemme. Bare tanken om at foreslå at bede for hende var for pinlig. Vi var trods alt i en offentlig norsk skole! Men Gud blev ved med at minde mig om det.
– Tredje gang tog jeg endelig mod til mig og spurgte hende. Jeg sikrede mig, at døren til klasseværelset var låst, før jeg bad! Pigen græd og så ud til at være blevet helbredt. Flere måneder senere havde vi besøg af en evangelist i vores kirke, og jeg inviterede hende med til gudstjenesten. Hun kom sammen med syv venner, og alle otte tog imod Jesus den aften.

Døbt, før politiet kom

Den helbredte teenager og hendes familie var de første muslimer, Helge Svanåsen døbte. Pigens lillebror blev døbt aftenen før, politiet kom for at sende dem tilbage med et fly.
Lige siden er muslimske flygtninge blevet ved med at komme til de kulturelle arrangementer og weekend-konferencer i Ål. De kommer i fyldte busser fra de omkringliggende områder og endda med fly fra lejre helt oppe i Nordnorge.
I Oslo er Disco Kirken i fuld vigør, og Daniel Marandis er også involveret i Alpha-kurser for flygtninge på Oslo Universitet. Desuden hjælper han til i et Afghansk Kristent Fællesskab, hvor syv ud af ti troende er blevet døbt af Helge Svanåsen i Geilo i hotellets pool.
I nitten flygtningelejre ud over landet arbejder tidligere muslimer nu som frivillige evangelister med at forkynde evangeliet.
Og alt dette ledes og finansieres af en lille norsk kirke og dens venner.

Læs også