Tro, håb og havregrød

Der er kommet en god selvbiografi ud af
Beate Højlunds fortælling om sit lange liv.Tro, håb og havregrød er titlen på Beate Højlunds biografi, der netop er udkommet på Forlagsgruppen Lohse. Jeg glædede mig meget til at gå i gang med denne biografi, fordi Beate Højlund står i min erindring som en stor kvinde med stærke meninger.Mit møde med Beate Højlund går helt tilbage til begyndelsen af 70’erne, hvor hun var blandt stifterne af Kristeligt Folkeparti, og de få gange, jeg mødte hende, gjorde hun et stort indtryk på mig.
Beate Højlund er norsk, men var dansk gift. Hun blev præstekone i Danmark og sammen med sin mand, Asger Højlund, der var en af foregangsmændene i „Kirkens JA og Nej“ og ved oprettelsen af KFS og Menighedsfakultetet, boede hun i otte år på Færøerne, senere i København, inden turen gik til Hirtshals, hvor Asger døde kun 48 år gammel.
Barndommen og ungdoms-tiden i Norge, herunder oplevelserne under 2. verdens-krig, fylder næsten halvdelen af biografien. Her blev grundlaget lagt for et langt og spændende kristenliv med vægt på at være kristen hustru og mor. Præstepars-tiden på Færørerne, som kom til at betyde meget for Beate og Asger Højlund samt deres børn, fylder ca. en tredjedel af bogen, og så må tiden som tidlig enke med syv børn, som lærer, medstifter af Kristeligt Folkeparti, bestyrelsesmedlem i Menighedsfakultetet og som mormor, farmor og oldemor nøjes med at blive lettere beskrevet på de resterende sider.

Skriver med hjertet

Det er ikke et sprudlende sprog, der fængsler i denne bog, men det gør til gengæld Beate Højlunds enkle fortælling, vidnesbyrd, om et langt og spændende liv, der er præget af stærk guds-tro, nøjsomhed, trofasthed og naturglæde. Beate Højlund skriver med hjertet og giver os stærke billeder af en tryg og gudfrygtig barndom, hvor hun lærer at skelne og ikke vige uden om. Forlovelsestiden med Asger Højlund, mest på afstand, lyser af livsglæde og forventning og resten af livet – frem til i dag – er præget af livsglæde, trods stor sorg ved tabet af Asger efter 21 års ægteskab, hvor hun udgør en væsentlig del af et stærkt præstepar. Beate Højlund tager os med til mange af livets højdepunkter, men ind imellem siger hun:  „Nu slukker vi for båndoptageren“. Det private skal have lov til at forblive privat, og det kan jeg godt lide. 

En julegave der blev til glæde

 
Det er en stille bog med et stærkt billede af en stærk kvinde. Derfor bliver man glad ved at læse biografien, og jeg vil gerne rette en stor tak til Asger Højlund junior, der gav sin mor en julegave i form af et tykt skrivehæfte, hvor der med elegante bogstaver stod skrevet Mine memoirer. Og for at undgå enhver misforståelse stod der efter første ombladning 1. kapitel. Bolden var givet op, Beate Højlund greb den og undervejs var såvel børnene som forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsen „en god indpisker“, så vi fik denne gode biografi ud til et bredere publikum.

Beate Højlund:
Tro, håb og havregrød
268 sider • 249,95 kr.
Lohse