Debat

Er kirken ikke for mænd???
Det er ikke godt at vide, hvad der kom først, hønen eller ægget. Blev kirken for kvinder, fordi mændene ikke kommer, eller kommer mændene ikke, fordi kirken er for feminin.
Jeg synes måske også, at Folkekirken, er uden ild, men vi må huske, at kirken er der, hvor vi er, og hvor vi handler og lever vores liv, sammen med andre mennesker.
Matt 7:7 siger: ”Bed og du skal få, søg og du skal finde, bank på og der skal blive lukket op.”
Hvilke bønner vi vil bede, og hvilke skattejagter vi vil tage på, og hvor store porte vi vil banke på, er op til os selv. Kvindernes bønner vil ofte handle om de bløde ting, og hun vil ofte søge i nærmiljøet og banke på overskuelige porte.
Hvad gør mændene?? Er de holdt op med at bede, og lader de konerne om det?
Rødstrømpebevægelsen har ikke bragt alle løsninger med sig, men lavet rod i mand/kvinde forholdet, så vi faktisk har mistet vores evne til at supplere hinanden og i stedet tabt fællesskabets styrke. Ja, vi har mistet vores naturligt stærke stolte mænd i kampen for at tage deres rolle.
Derfor sidder vi alene i kirken sammen med Jesus, medens vores mænd spiller golf eller går til bodybuilding.
Men Gud har brug for os som par, med vores forskellige styrker og intuition, så vi må finde tilbage til Jesus sammen i fortrolighed og i fælles bøn.
Jeg oplever det som den allerstørste kærlighedsærklæring, når min mand beder for mig.
Nogle forretningsmænd beder, inden de disponerer og beder for de rigtige budgetlægninger, men allervigtigst er det nok at bede om at gøre Guds vilje. Så er vi tilbage til begyndelsen. Er det kvindeligt at bede om at lægge sin egen vilje fra sig og overgive sig til Herren? Hvis det er sådan, er det det, vi skal have lavet om på, der vi skal tage fat, også i kirken. Måske har vi fået skabt en kirke, som ikke kun prædiker ydmyghed, men som udvisker vilje og initiativ.
Lad trompeterne gjalde, og lad vores mænd rejse sig, så vi med glæde og stolthed kan følge dem i deres virke på arbejde og i hjemmet og ude i samfundet sammen med Jesus og ikke forlange, de skal være føjelige og selvudviskende, småflæbende og overvægtige, for at vi kan styre dem.
Lad kvinderne slippe kontrollen over mændene og overgive vores dejlige mænd til Jesus.
Annalene Lover Barfod
Rosenvoldvej 19
7140 Stouby

Mission tiltrækker mænd
Er kirken kun for kvinder og ”bløde” mænd? Har forfatteren David Murrow ret i sin påstand herom i en bog med omtrent samme titel?
Flere af de anførte og kommenterede argumenter kan ikke helt tilbagevises. Men hvis forfatteren har ret – bare 50 eller 60 procent, hvorfor er det så sådan? Lad os se på Jesu udsendelsestaler i Matt. 10 og Lukas 10. I Matt. 10:16-25 kan vi finde det, som forfatteren efterlyser i vor tids kirker. Noget, der kan udfordre og tiltrække mænd. Der er ledigt missionsarbejde i mange såkaldt lukkede lande, som slet ikke er lukkede. Evangeliet og kristennavnet har blot en højere pris der end i Danmark. Og hvis forfatteren har ret i, at det mangler i vore kirker, hvordan kan det så være, at det mangler? Er der nogen, der vover at manipulere med Skriften. 5. Mos. 4:2.12:32. Ordsp. 12:2 m. fl.?
Feminisme apropos: Fænomenet er ikke så nyt, som mange måske tror. Det er omtalt i Bibelen. Også selv om ordet ikke er nævnt der. Så tidligt som i Dom. kap. 4 er der en beretning, der omtaler fænomenet. Israels general Barach var så hæmmet af feminismen, at han ikke kunne finde ud af at mobilisere. Præsidenten (verdens første kvindelige do.) hånede ham og gjorde ham opmærksom på, at han ville komme i folkemunde, hvis en kvinde skulle hjælpe ham med at mobilisere, lægge slagplan o.s.v.. Når mænd ikke vil være mænd og udføre de os af Gud givne opgaver, må Gud bruge kvinder for at få opgaverne løst.
Hvad er et kald? – Kinamissionæren Asbjørn Åvik skrev for mange år siden i sin bog ”Åndens Tempel”, at kaldet til tjeneste er en ordre, en befaling fra Kongernes Konge og Herrernes Herre. Den samme forståelse af kald havde den færøsk-danske indremissionær Adrian Johannesen. Mænd, der har aftjent deres værnepligt, må formodes at vide, hvordan man forholder sig til en ordre, en befaling.
(forkortet red.)
Jens Peter L. Giversen
Koralvej 4, 1. tv.
6400 Sønderborg

Hønemor og vagthund
Foranlediget af Udfordringens artikel om Kristendemokraternes dialog med oppositionen har jeg følgende kommentar:
Jesus havde stor omsorg for de svage, men han var også særdeles skarp over for sine modstandere. Venstre politik sætter bl.a. fokus på de svage i samfundet, højre politik har i den seneste tid bl.a. brugt mange kræfter på at markere sig overfor ekstreme kræfter, der vil demokratiet og ytringsfriheden til livs. Kristendommen er kun livsduelig, når den tager begge sider med – den bløde omsorg og den hårde kamp – og der er fornuftige og livsnødvendige aspekter i begge sider af det politiske spektrum.
Når den ene side bebuder, at religion skal ud af det offentlige rum, er det ikke ensbetydende med, at den anden side vil give kristendommen en særstatus i dansk politik (og omsorg på partiprogrammet er ingen garant for en kristen livsholdning – også ateister kan være omsorgsfulde). Danskerne er ikke et kristent folk, og såfremt vi skulle få lyst til at klæde os på med en bestemt partifarve, bør vi som kristne lytte til Bibelen og til vores samvittighed – at udfaldet kan blive ganske forskelligt fra person til person vidner kristne politikere i alle partier om. Der er brug for hønemoren OG vagthunden.
Birthe Hansen
Hyrup Vestermarksvej 14
Toftlund

Niels Haugaards undskyldning til Moses Hansen
I Niels Hausgaard Show 2006, hvoraf anden del blev genudsendt i DR1 7. oktober, var ”undskyldninger” et af de aktuelle emner.
Der var nogle mennesker, som Niels Hausgaard godt kunne tænke sig at give en undskyldning: En af dem var Moses Hansen, som han første gang havde set i Herning, hvor Moses Hansen protesterede mod en pornomesse. Det fremgik ikke helt klart, hvori undskyldningen bestod, men måske var det også mest, fordi Niels Hausgaard derved fik lejlighed til en smart bemærkning om synet af Moses med korset: ”Nej, så fuld har jeg alligevel aldrig været!”
Den slags tager selvfølgelig kegler hos publikum i en tid, hvor mennesker, der tager deres kristne tro alvorligt, er skydeskiver for ”det dumme, danske grin”.
Har Niels Haugaard slet ikke tænkt på, at han med sin latterliggørelse af Moses Hansen, og hvad korset står for, kunne være en slags ”spindoktor” for nogle?
Hvorfor mon Naser Khader i sin tid sagde: ”På arabisk er der en hel række tabuemner, som man ikke tør være ironisk omkring. For eksempel kvinder, sex, religion og autoriteter. Hvis man behersker den danske ironi, og man kan gøre grin med de ting, man før anså for tabuemner, så har man meget lettere ved at blive integreret og accepteret.”
Mener Niels Hausgaard virkelig, at man skal drikke sig mod til for at være kristen?
For resten er Moses Hansen afholdsmand – det skal der mod til – og medlem af Danmarks Afholdsforening, så der er al mulig grund til, at Niels Hausgaard giver ham en undskyldning! Det skal der også mod til…
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C