FrikirkeNet lukker op for institutioner
FrikirkeNet har på sin generalforsamling sidste weekend ændret vedtægterne, så netværket, der ellers kun var for frikirker, også er åbent for institutioner med bagland i frikirkerne.
Det drejer sig i første omgang om højskoler og efterskoler i Mariager, Kolding og Borup. Men også rehabiliteringscentre og missionsorganisationer er velkomne. Alt dette skal skabe balance i økonomien i løbet af 2007.
Som følge af beslutningen blev højskoleforstander Bent Christiansen fra International Apostolsk Højskole i Kolding valgt som nyt medlem af FrikirkeNets koordinationsgruppe. Jørgen Mortensen fra Apostolsk Kirke på Frederiksberg og Svend Madsen fra huskirkebevægelsen trådte ud. Landsleder for Apostolsk Kirke Johannes Hansen blev genvalgt.