Da djævelen fik en ansigtsløftning

Poul Henning Fromsejer bor i Roskilde og er pensioneret sognepræst efter bl.a. 20 år ved Roskilde Domkirke. Han virker dog fortsat som skribent, forfatter og foredragsholder.I en gammel kirke fandt man under en restaurering en flere hundrede år gammel malerregning fra en tid, hvor der ikke var noget, der hed arkitekter, bygningssagkyndige og kirkesyn. Regningen lød på i alt 28,05 kr, og det var åbenbart altertavlen og altervæggen, der havde fået en omgang.Maleren havde forandret de ti bud og ferniseret det sjette. Det kostede 2,24 kr. Han havde for 3,26 kr. oppudset Pontius Pilatus og ferniseret ham for og bag. Det kostede 7,24 kr. at gøre verdens ende længere, da den var alt for kort. Og endelig havde han udvidet himlen, tilsat adskillige stjerner og givet Djævelen et bedre udseende.

Så er det man tænker: Hvordan så mon Djævelen ud før og efter? Hvordan ser Djævelen ud? Kan vi få styr på hans udseende? Har han horn i panden og en lang hale, eller ser han måske snarere helt uskyldig ud? Har tidens trend måske været med til at give ham et bedre udseende, så han nærmest går i et med tapetet?

Uanset hvor lidt vi ved om Djævelens udseende, så ved vi, hvad han har til hensigt: Han vil tilegne sig riget og magten og æren. Han vil have os til at glemme Jesus og gøre hans liv, død og opstandelse til intet. Mon Gud virkelig har sagt? lød fristerens spørgsmål ved verdens skabelse. Bag spørgsmålet lå den tanke, at hvis Gud virkelig har sagt sådan, så er Gud urimelig. I skal ikke finde jer i en Gud, der sætter grænser! Tag livet og skæbnen i jeres egen hånd. Riv jer løs fra det himmelske formynderskab.
I Paradiset gav Adam slangen ret. Nu er fristeren igen på spil, og nu gælder det ham, som Paulus kalder den anden Adam. Og udfaldet bliver helt anderledes.

Djævelen er klar til angreb, og vi fornemmer, at det for alvor er en kamp om, hvem der har magten. Det gælder kampen mellem lys og mørke, sandhed og løgn, liv og død. Hvem er den stærkeste?
Den onde frister har mange kort på hånden, et helt arsenal: – Gør stene til brød, kast dig ud fra templets tinde, tilbed mig! Mon Gud virkelig har sagt? Hvis du er Guds søn! Mon og hvis … de to ord sætter Djævelen foran alt, hvad Gud har sagt.

Men søndagens tekst fortæller om ham, der ikke lod sig lokke, men som satte fristeren på plads med Guds eget ord. Og der står da også, at da han havde fået den besked: – Vig bort, Satan! Så forlod Djævelen ham.
I ørkenen stod kampen dengang, og der står den i dag. Hvem kender ikke til, at livet kan føles som en ørkenvandring. Ørkenen er krisens og ensomhedens sted. I ørkenen er man prisgivet, udsat, overladt til sig selv.

Så sætter fristeren ind med et angreb, der går lige til livets rod. Og der er altid to udveje. Enten går man styrket ud, eller man går knækket ud. Ingen undgår ørkenerfaringer. Det kan være en alvorlig sygdom, vanskeligheder i hverdagen og på arbejdspladsen, mindreværdsfølelse, jantelovens praktisering, tvangstanker, det at miste et elsket menneske, en skilsmisse, arbejdsløshed, meningsløshed, mangel på sammenhæng.
Mange mennesker må tilbringe megen tid i ørkenen. Og fristerens røst lyder altid: Mon Gud virkelig har sagt?
Kristeligt Pressebureau