Natalie Cole genfandt troen
En fraværende far skabte et tomrum og førte hende ud i et liv med afhængighed af stoffer. Men Natalie Cole fandt tilbage til den Jesus, hun havde lært at kende som barn.Som datter af sangeren og jazz-musikeren Nat King Cole har livet ikke altid været let.
Han havde en stemme, man aldrig glemmer, og en charme, som kunne få selv Mona Lisa til at smile.
Nat King Coles fløjlsbløde vokaler gjorde ham til en af de mest populære sangere i verden. Men mens musikken bragte ham tættere på hans fans, følte datteren Natalie sig altid langt væk fra den far, hun tilbad. Hun elskede ham højt, men så ham næsten aldrig, fordi han altid var på turné verden rundt til koncerthaller og fjernsynsstudier. Og for at gøre ondt værre var Natalies mor Maria med på disse turneer, så Natalie blev sendt på kostskole. Det var en adskillelse, som for Natalie, der nu selv er en beundret sangerinde, blev indgangen til en ond spiral af fortvivlelse, tomhed og et liv fyldt med problemer.
Da hendes far døde af kræft, var den smerte, hun følte over ikke at være hos ham, ved at tage livet af den unge Natalie. – Sidste gang, jeg så min far afslappet og sund, var i september 1964, da han kørte mig til den skole i Massachusetts, hvor jeg var indskrevet som førsteårs-studerende, forklarer hun.
– Jeg kan stadig huske, hvordan han gav mig et stort knus og sagde: vi ses til jul.
Natalie glædede sig til juleferien, men da hun kom hjem, blev hun forfærdet over, hvad hun så. Hendes tidligere så flotte, stærke far var hårdt angrebet af en lungekræft, som endte med at tage livet af ham. Skrumpet ind til ikke ret meget andet end skind og ben hostede han uafbrudt og var meget svag.
Da han døde nogle få måneder senere, var Natalie allerede tilbage på skolen igen.
– Det var forfærdeligt, siger hun. Det, jeg bedst husker fra begravelsen, var min store sorg over ikke at have fået en chance for at sige farvel til min far og fortælle ham, hvor meget jeg elskede ham.
Cole familien manglede ikke noget materielt. Men det var uden betydning for Natalie. Hun følte en længsel i hjertet efter faderens kærlighed, og ingenting kunne stille den.
Som 60erne gik, begyndte hun at drikke mere og mere, blev afhængig af stoffer og havde en lang række indholdsløse forhold.
– Min fars død satte gang i alt det tomme. Jeg sørgede stadig over, at han ikke var der og ville ikke forstå, han var død, forklarer hun.
Det var forbløffende nok også i den periode, at hendes egen karriere startede. Hendes første single This will be toppede hitlisterne og vandt to grammyer.
Men først heroin og siden kokain begyndte for alvor at ruinere hendes liv. Sidst i 1980erne var Natalie så godt som ødelagt, da hun til sidst lod sig indlægge på en afvænningsklinik.
De seks måneder, det tog hende at blive tørlagt, gav hende samtidig en mulighed for at tale med den Jesus, hun havde lært at kende som barn.
– De to vigtigste åndelige eksempler i mit liv var min mand Marvin og min tante Evelyn, som jeg en kort overgang boede hos i mine teenageår, tilføjer hun.
– Hun lærte mig at have et levende forhold til Gud ud fra den måde, hun selv levede på. Jeg så Guds kraft i min tantes liv gennem hendes bønnesvar. Hun lærte mig, hvordan man kan græde ud for Gud.
Det var en lang, smertefuld vej til helbredelse, som nu begyndte, alt mens hun samtidig voksede i troen. Hun understreger, at det ikke skete fra den ene dag til den anden, men skridt for skridt, og hun er ikke nået til vejs ende endnu.
– Jeg indser nu, at jeg efter min fars alt for tidlige død var på jagt efter kærlighed og ømhed alle de forkerte steder. Mit råd til andre er, at man aldrig skal holde op med at arbejde på sit forhold til Herren. Han er den store Forsørger. Han venter bare på, at vi skal svare ham.
Hun tilføjer: – Jeg er nået et langt stykke, og jeg gør stadig fremskridt.