Hjælp de afviste irakiske asylansøgere!

I asylcentre rundt omkring i Danmark sidder 500-600 afviste asylansøgere, en meget stor del af dem er kristne. De har ikke kunnet få opholdstilladelse i Danmark. De skal bare ud.Men de tør ikke rejse tilbage til Irak. Ikke mindst de kristne irakere er bange for at vende tilbage til Irak. Der var jo en grund til, at de flygtede – og de er stadig kristne. Mange kristne irakere er forfulgte i deres eget land. Rejser man frivilligt tilbage til det?

I artiklen ”Påskens budskab lød kraftfuld i Bagdad” (s.10), fortæller pastor Canon Andrew White, at 70% af menighedens mandlige medlemmer er blevet ofre for drab og etnisk udrensning i løbet af de seneste år. Artiklen er et udtryk for begejstring over opstandelsesbudskabet midt i en krigshærget verden, men den er også udtryk for den hverdag, man vil sende de afviste asylansøgere tilbage til: forfølgelse, drab og etnisk udrensning.

Tilsyneladende rører det overhovedet ikke flertallet på Christiansborg, at mennesker – af god grund – er bange for at blive sendt tilbage til Irak. Tilsyneladende betyder det intet, at FN´s Flygtningekommisariat, UNHCR, anbefaler, at disse mennesker i det mindste får midlertidig opholdstilladelse.

De skal bare ud! Hvad er der blevet af den almindelige anstændighed i Danmark? Hvor er danskernes frisind og næstekærlighed? Er den forduftet i de aktuelle politiske vinde?

Der er en gruppe af mennesker, der stadig kæmper for irakernes muligheder for at blive i Danmark eller i hvert fald for midlertidig opholdstilladelse. Gruppen tæller en del præster.

De har samlet underskrifter. De har skrevet til myndighederne – og nu arrangerer de en støtteaktion på Københavns Rådhusplads den 21. april kl. 12, hvor flere kendte danske kunstnere bakker op om aktionen. Der findes stadig anstændighed og næstekærlighed i Danmark. Lad os derfor blive rigtigt mange på Rådhuspladsen den 21. april, for at vise, at der i Danmark stadig er både hjerterum og husrum.