Kampen mod tomme kirker
De fire nyuddannede folkekirkepræster i DR2s dokumentar-serie På Herrens mark er frustrerede over de tomme kirkebænke. Så nu tager de kampen op.I DR2s serie På Herrens mark går de fire nyuddannede folkekirkepræster nye veje for at invitere sognebørn i kirke.
De er fire unge præster – hver med deres mission. Sådan præsenterer DR sin serie om de fire nye præster, der skal vænne sig til arbejdslivet i Folkekirken.
Det tredje afsnit, som sendes søndag, handler om frustrationen over de tomme kirkebænke. Majbritt Grund Nielsen fra Egernsund i Sønderjylland har valgt at tage ud og besøge samtlige konfirmandfamilier.
Alex Bjergbæk Klausen i det vestjyske Videbæk opsøger de gamle på plejehjemmet i Videbæk – i et forsøg på at udbrede kirken. Og de to andre præster har valgt at gribe sagen helt anderledes an.
Sendes på DR2 søndag den 10. juni kl. 19.30