Salme 151 – En salme af Anders
Ja, nu er det måske lidt dumt, at jeg kalder denne salme for salme 151. Salme 150 slutter jo med: Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren!! Og det er jo alt sammen fint og rigtigt, men
Hvorfor altid et MEN? Hvorfor er vi tvunget til at bebyrdes med et MEN? Ja tak, jeg kender svaret. Vi mennesker har jo selv valgt det. Men derfor kan det vel godt frustrere lille Anders alligevel.
Sandheden om Anders P., Travelape, Gibbon, Dåse-Ajes, Ape og hvad Gud og hver mand kalder mig
Hej, hvad kalder du mig for resten, ud over Dit Barn? Har jeg et specielt nummer, jeg skal huske, når du sidder og råber op, hvem der skal velsignes med det og det i dag? Kalder du mig Anders, eller kalder du mig Gert, for det var jo tæt på, at jeg var blevet døbt Gert. Uanset hvad, min kære Fader i Himmelen, så er min bøn bare, at du må råbe højt nok, når du vil have mig i tale, for jeg er til tider så hamrende tunghør.
Nå, men sandheden om mig her d. 31. maj kl 01.04, er egentlig, at jeg er
Undskyld mig selv engang, Hr. Gud, men jeg glemte vist lige, hvem du var. Ja, for hvem er det, der egentlig kender sandheden om mig selv? Når jeg lige stopper et par brøkdele, så er jeg ret taknemmelig for, at det er dig. Både fordi du har magt til at gøre lige, hvad du vil, men så sandelig også fordi, at hvis jeg var den, der kendte mig selv bedst… Ja, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men jeg syntes bare, at det ville være lidt tomt, lidt fladt. Jeg kender jo ikke mig selv. Har jeg måske skabt mig selv? Hvorfor gør jeg det onde, som jeg ikke vil, men det gode som jeg vil, det gør jeg ikke? Hvis alle de spørgsmål skulle slås hen med et: Såen er livet, så ville jeg sige: Behold jeres lorteliv for jer selv.
Jeg er kendt, jeg er kendt af Jesus alligevel elsker han mig.
Ja, du kender godt sangen. Jeg har behov for at være kendt, og jeg takker for, at jeg får lov til at lære mig selv bedre at kende, selv om det ikke altid er det kønneste syn. Men alligevel elsker du mig.
Salme 151, dagens ucensurerede suk og tankemix til dig, er slut. Jeg ved ikke om du fangede budskabet, men det var vel noget med, at det var fedt at være kendt og leve i en verden uden MENer.
