Barikade brydere stopper
Efter fem år som musikalske barikade brydere lukker og slukker Barricades for at gå hver til sit.Barricades blev dannet i 2002. Formålet var at skabe et hårdtslående metalband med en moderne lyd og radikale og positive tekster om det at være menneske og kristen i dag.Nu, fem år senere, har Barricades spillet ca. 35 koncerter. De første år var det primært på spillesteder, mindre festivaler og klubber, da der stort set ikke var nogen i kirkerne, der overvejede at arrangere et metalband. Men efterhånden som medierne rundt omkring begyndte at skrive om det kristne metalband, fandt Barricades også vej ind på de kristne arrangementer. Specielt efter en helsidesartikel i Jyllandsposten og Århus Stiftstidende begyndte der at ske ting og sager. Barricades har i dag spillet koncerter i stort set alle dele af den danske kirke.
Da Barricades startede, var de det eneste danske metalband med udelukkende kristne medlemmer og kristne tekster. I dag er der flere, der er fulgt i deres fodspor. Det er blandt andet bands som Magtesløs, Amplified, Servants of the Immortal og Threat Chest.
Barricades har på fem år været med til at revolutionere den kristne musikscene. De har skabt et miljø for de kristne metalfans, der tidligere har været hjemløse.
Efter fem år lukker og slukker Barricades for hver især at koncentrere sig om andre ting.
Andreas Larsen flytter til Nashville Tennesee, hvor han skal arbejde sammen med heavy-metal pastor Bob Bee-man, som har været med helt fra starten med heavy metal i USA. Han har været mentor for en række bands som Stryper, POD, Norma Jean, Evanescence, Vengance Rising etc. Andreas skal arbejde tæt sammen med Bob og hjælpe ham med at arrangere metalfestivaller, blandt andet også her i Danmark (Green Light District).
Morten Storgaard har valgt at fokusere på sit solo projekt Silent Highway, som er akustisk indie/pop. Han er for tiden i studiet i Århus for at indspille sin debutplade, som kommer senere på året.
Brian spiller videre på trommerne i det nystartede band Threat Chest, som spiller melodisk dødsmetal. De havde deres debut på dette års Green Light District Festival, hvor de spillede sammen med Barricades og en række andre bands.
Lars skal fortsætte sin uddannelse som diakon og være freelance metalbassist.
Annika