Bøn forener på tværs af grænser
Svensk præst og forfatter
Gud har sine metoder, gennem hvilke han vil forene vor splittede verden. Når mennesker af forskellig natur og nationalitet samles og beder, så brydes mure imellem dem ned, og de forenes i en forsoningens proces.
Vi har vænnet os til små bedemøder, men Guds plan er, at bedesamlingen skal være den store manifestation af folkets enhed. Du, som har kendt et kald til at rejse et bønnealter, dvs. en bønnetjeneste, du må nødvendigvis forstå, at i denne handling ligger en forenende forsoningstjeneste!
Gud vil føre os sammen – unge og gamle – kvinder og mænd – danskere og indvandrere, bedende fra alle menigheder og samfund, mennesker fra alle politiske partier, mennesker fra alle slags virksomheder og arbejdspladser. Du, som har et kald til at samle mennesker til bøn, arbejder sandelig i en forligelsens tjeneste.
De seneste år har jeg gang på gang været med i forsamlinger, hvor jøder og kristne arabere bad sammen i Jerusalem. Katolikker og protestanter har bedt sammen i Belfast. Oprindelige indbygger og hvide har bedt sammen i Australien og på New Zealand. Det, som begynder i mindre mål af forsoning i en bønnesamling, er en forberedelse til forligelse i større mål folkene imellem.
overmådelig stort
Da David på profetens befaling rejste et alter for Herren på Ornans tærskeplads, blev det klart for ham, at han havde fundet pladsen, hvor Herrens hus skulle stå, og han fik også visionen for dette hus. Som et første skridt til at bygge templet, gav David befaling om at samle alle fremmede, som boede i Israel. David forstod, at templet skulle ikke kun være jødernes ejendom. Han gjorde alle de fremmede folk delagtige i opbygningen af templet. David sagde: – Min søn Salomo er ung og uerfaren, men huset, som skal bygges for Herren, skal være stort og mægtigt til berømmelse og herlighed for alle lande. 1. (Krønikebog 22,5)
Den svenske pinsepræst Kjell Sjöberg huskes særligt for sin undervisning om bøn og åndelig krigsførelse. Denne artikel er fra bogen Rejs et bønnealter.
