Tro vokser…
Når noget er levende, så vokser det. Sådan har Gud skabt naturen. Troen sammenlignes netop med et lille frø, som ender med at blive til et stort træ.I meget traditionel kristendom tales der ikke om vækst. Alt kører i ring. Man vender de samme tekster år efter år. Måske taler man om, at vi burde gøre noget, men derfra og så til selv at gøre det, er der uendelig lang vej.
Men Guds mening med os er ikke status quo. Det er vækst og frugt og frølægning – ligesom i naturen.
Ny Testamente nævner, at vi kan vokse i troen. Dvs. i tillid til Gud. Troen er den krumtap, alt drejer om. Men tro kommer ikke af at tage sig sammen, den kommer af erfaringer med Gud. Han må med i vores liv. Vi må tale med ham om alting. Enten i form af tid i bøn eller simpelthen, som Paula Larrain siger i interviewet i denne avis – ved at have Gud i baghovedet. Han er med i det hele.
Gud må blive personlig for os. Han må blive den FAR, som vi altid kan komme til. Den Jesus, som viser os Guds hjerte, og som frelser os. Og den hellige ånd, som er i os.
Vi kan vokse også i hellighed og ydmyghed. To ord, som vi ofte misforstår, men som ikke desto mindre er afgørende for et sandt kristenliv. Hellighed er kort sagt at ligne Jesus.
Vi kan spørge os selv i dagligdagen: Hvad ville Jesus gøre? Desværre er det i dag næsten odiøst at ville gøre det gode. Men uden at praktisere troen er den en død tro.
Når vi forsøger at gøre det rigtige, vil vi også blive ydmyge, hvis vi ellers er ærlige. Hvis du synes, det går meget godt, så er det måske fordi du lever efter verdens standard?
Ydmyghed er helt nødvendigt for, at vi kan forstå det åndelige. Jesus siger, vi skal blive som et barn for at forstå. Derfor skal vi vokse i ydmyghed, så vi kan vokse i erkendelse og åndelig indsigt.
Vi kan også vokse i nådegaver, som f.eks. gaven til at helbrede, til at profetere, tale i tunger, bedømme, osv. Gud giver de gaver, der er brug for. Men gaverne skal i brug, de skal opflammes. Vi kan vokse på mange andre måder, som vi ikke kan komme ind på her. Men begynd at udforske, hvor meget større det er at være Guds barn.
Mange af os lever på sultekost. Vi nøjes med en promille af alt det, som Gud har tiltænkt os. Men levende tro vokser.