Kærlighedens udtryk
Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. (Esajas 49,16)
Dansk forfatter
og kunstner
Radioens morgenandagt er inspirerende at høre på, for her får Guds Ord lov til at stå alene, fint rammet ind af gode salmer. Og Guds Ord tåler at stå alene, fordi det indeholder den guddommelige malm, som aldrig forgår.
Her til morgen lyttede jeg som sædvanlig til morgenandagten og blev indfanget af to sætninger. Den ene sætning var fra dagens vers: Dine mure har jeg altid for øje, og den anden sætning var fra første linie i salmen: Guds kærlighed ej grænse ved. Ved at sammenkoble disse to sætninger blev jeg stærkt inspireret til også at bringe dem ind i en andagt.
Først bibelordet, som er en del af Guds svar til den nervøse og mismodige menighed, som føler sig svigtet. Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig! siger menigheden, men dertil svarer Gud med et fantastisk billede, som vi alle kender til: En mor med sit diende barn. En sådan mor vil jo aldrig efterlade sit barn uden opsyn. Hele tiden vil hendes opmærksomhed være hos barnet.
På samme måde vil Guds opmærksomhed altid være hos den, der frygter ham. Dine mure vil jeg altid have for øje, siger Gud. Et herligt udtryk. Han vil altid være nærværende, – aldrig svigte eller forlade den, som alene stoler på Ham.
Mure kan være så mange slags. Det kan være vor bolig, vore legemer, vore visioner, vor familie, ja, noget helt femte.
For et stykke tid siden udtrykte en medkristen sin støtte til mit vingårdsarbejde med Bibelland ved at sige: Jeg er glad for at vide, at du er på muren og holder øje med og viser flag. Sætningen var på en gang en stor opmuntring og et varmt udtryk for medleven. Jo, kærligheden har sine udtryk, og derfor må vi igen og igen lade os fylde af den kærlighed, som kommer fra Bibelens blade.
Lad os ikke glemme, at der stod ALTID i dagens vers. Gud vil ALTID have vore mure for øje. Det er da et kærlighedens udtryk, som vil noget!
Så gælder det linien fra salmen: Guds kærlighed ej grænse ved. Ja, lov og pris, at det forholder sig sådan. Guds kærlighed er ubetinget og grænseoverskridende.
Vi kan blot sætte fokus på Jesu liv og gerning, så har vi et kærlighedens udtryk, der sætter alt andet i skyggen. Han så kun sin næste og sin næstes problem, og det kom han i møde på en fantastisk måde, og til sidst, da man sømmede ham fast til bjælken på korset, ja, da tænkte han også kun på sin næste, som han ville dele Himlen med. I stedet for at stige ned fra korset valgte han det enkelte menneskes frelse. Ja, han valgte at blive en forbandelse, selv om han var uskyldig, alene for at dele den himmelske glæde med os.
Lad os slutte med lidt mere af salmeverset:
Guds kærlighed ej grænse ved,
Hans ord os åbenbarer,
at den er dyb og lang og bred,
og at den evig varer.
