Guds rige kan ikke kontrolleres

Henrik Friberg er præst
i Roskilde FrikirkeHvad betyder denne tekst for dig?
– Teksten handler for mig om Guds rige og det mysterium, der opstår omkring Kristus. Markus har bevidst skrevet sit evangelium lige som en kriminalroman. Fra starten af får vi mysteriet at vide: At Jesus er Guds søn. Spændingsmomentet i hele krimien er så, hvordan det hele optrævles. Allerede i første kapitel læser vi, at folk bliver slået af forundring over Jesu gerninger. Men som læser har vi jo lige fået at vide, hvad mysteriet handler om.
I kapitel otte begynder Jesus selv at rejse spørgsmålet.
– Hvem siger I, jeg er? Og det hele kulminerer, da disciplene begynder at definere Jesus som gudsrigets mysterium. Til allersidst efter korsfæstelsen, hvor forhænget i templet flænges,
og Jesus udånder, siger den romerske officer: – Sandelig, den mand var Guds søn!
Nu er mysteriet løst.
– I denne tekst får vi at vide, at gudsriget er lige som
landmanden, der sår. Om landmanden er kirken, menigheden eller de kristne, ved vi ikke. Men vi skal bare forstå, at det er ligesom en landmand, der sår. Vi kan ikke se på en mark, at den er tilsået – at den er beriget med noget. Den ligner bare en gold
mark. Men under jorden ligger der millioner og milliarder af små DNA’er i vækstceller, og i løbet at få uger begynder det at få tingene til at spire. Det
sker, selv om landmanden ligger og sover, eller han går rundt og kigger på marken. Landmanden kan have en mening om det, eller han kan måske ikke fatte det. Men det sker bare. Sådan er det med Guds rige Vi kan have teorier og filosofi er om det, men vi kan også lade være med at gøre det teoretisk. Det er lige meget. For gudsriget er på spil alligevel.
Begynder man først at have faste holdninger og beskrivelser af det, begynder det at blive som en disharmoni en i en symfoni – vi kan slet ikke kontrollere det. Vi kan ikke koge det ned til en formel
eller et ”how-to-do” forløb. Det eksisterer på samme tid uafhængig af os og samtidig for os. Gudsriget har sit eget liv, og det kan vi træde ind i, hvis vi vil.
Hvorfor tror du, Jesus bruger netop billedet med kornet og sennepskornet?
– Kristus bruger to næsten ens billeder fra landbruget om Guds rige. Det har nok været godt at bruge dengang, men det er lidt fremmed for os i
vores kultur.
Sennepsfrøet har jeg for eksempel kun har læst om. Det er et af de mindste frø, man kan finde. Det kan blive til en plante, som er overvældende i forhold til frøets størrelse. Når man holder det i hånden, er
det så lille, at man skal kigge godt efter, om der kommer et vindpust og tager det væk. Men sår du det, kan du høste det senere, når det er blevet stort. Det er ingen hemmelighed, at jeg savner moderne poeter, der kan sige noget om gudsriget
på en alternativ måde – i moderne lignelser, som
jeg kan relatere til, for jeg har svært ved at relatere til landbrugsverdenen. Derfor er det vigtigt, at vi kan begynde at se gudsrigets hemmelighed implementeret i vores litteratur. Det ville være i stand til at sætte os mennesker i spil i forhold til vores gudsriges hemmelighed.
Hvor står vi som mennesker midt i den vækst, teksten taler om. Vokser det med Gud bare af sig selv, eller skal vi selv gøre noget?
– Skal jeg beskrive gudsriget, vil jeg bruge et moderne billede: Hvordan opstår et nyt
liv?. Hvordan går det til, når et menneske bliver til allerede ved de første celledelinger? Det er et stort mirakel. Det kan beskrives af læger og videnskabsfolk. Folk over hele verden arbejder på højtryk for at beskrive det, selv om det er en gåde. Her opstår liv. Du kan vide en masse ting om celledelinger og biokemi, men det er lige meget. Celledelingerne opstår selv, om du ved det eller ej. Det er det store mirakel.
– Skal vi så ikke selv gøre noget? Jo, vi skal elske. Det er også en del af gudsrigets hemmelighed. Når Jesus vil udtrykke essensen, siger han: – Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din
sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv. Derpå hviler loven og Jesu gerninger og tjeneste. En af nøglerne til at få gudsriget i spil i dag er, at vi skal elske.
Kærlighedens enkle sprog, det er gudsrigets dagsorden.
– Skal vi gøre noget eller ikke gøre noget? Det er efter, hvordan man betragter det. Men uden kærlighed ville mennesket uddø i løbet af
få år. Og uden kærlighed og længsel efter Gud den almægtige vil det være meget svært for gudsriget at få grobund. Selv om vi skal være varsomme med at sige sådan om det. For det kan ikke sættes på formel. Gudsriget har sit eget liv. Og det er et liv, der tilbydes os. Og vi kan så vælge at træde ind i Gudsrigets livsrum.
Interview: Michael Bobjerg