Kristne bør ikke dømme ensidigt
Hvordan skal kristne forholde sig til Israel? Bevægelsen Ordet & Israel tog emnet op på sin seneste medarbejder-samling i Århus 19. januar.
For at man ikke skulle nøjes med at bekræfte sig selv, inviterede man sognepræst Paul Verner Skærved, som er formand for Det Mellemkirkelige Råd, og har udtalt sig meget kritisk om Israel.
I en paneldebat diskuterede han med generalsekretær Ole Andersen og fortalte om flere besøg i Israel:
– For min generation, der voksede op med rædselshistorierne om jødeforfølgelse under 2. verdenskrig, stod det klart, at retten lå på Israels side ved oprettelsen i 1947 og den efterfølgende krig.
Vi var dybt berørte og meget begejstrede, sagde Skærved, som efter et besøg i 2002 ændrede opfattelse.
– Det var Israel som besættelsesmagt og bevæbnede bosættere, som havde sat sig på palæstinensernes jord og i mange tilfælde terroriserede dem. Der var bombede fabrikker, ødelagte appelsinplantager, spærrede veje og til sidst muren, som spærrede palæstinenserne ude, sagde Skærved, der har beskrevet sine indtryk i Kristeligt Dagblad og det grundtvigske Dansk Kirketidende.
Ole Andersen indrømmede, at israelerne ikke altid opførte sig korrekt. Men han mente, at fire principper burde være styrende for kristne:
1. Budet om retfærdighed og næstekærlighed.
2. At Gud har brugt Israel til at velsigne os.
3. At kristne har trossøskende ikke blot blandt palæstinensere, men også blandt messianske jøder.
4. Profetierne om Israels genopståen, der indebærer, at hele verden skal velsignes gennem Israel.
– Derfor må vi ikke som kristne ensidigt fordømme Israel, som det er sket flere gange, sagde Ole Andersen og gav konkrete eksempler:
– I debatten om sikkerheds-muren, som Israel opførte, kørte Folkekirkens Nødhjælp en kampagne, hvor man offentliggjorde nogle ukorrekte landkort i bladet Nød og et hæfte. Det kan vi ikke tillade os i en debat.
– En kirkelig delegation, udsendt af bl.a. Det Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Nødhjælp, som besøgte Israel og Palæstina, sendte bagefter breve til bl.a. EU, der argumenterede for sanktioner imod Israel. Men ikke et ord om krav til palæstinenserne, sagde Ole Andersen, der også kritiserede, at de kirkelige delegationer fokuserer på gamle kirkesamfund, men glemmer de evangeliske kristne palæstinensere, som er hårdt trængte, og heller ikke nævner de messianske jøder.
– Da lederen af bibelselskabets boghandel blev myrdet, var der ikke nogen af de grupper, der normalt forsvarer kristne palæstinensere, der fordømte det, sagde han.
Andersen og Skærved var enige om, at kristne ikke skal benytte sig af anti-semitisme og heller ikke overse den palæstinensisk lidelse.
Skærved beklagede, at man ikke havde været opmærksom på de evangeliske kristne og de messianske jøder. Det skyldtes manglende kendskab.
– Det er vigtigt at hjælpe de kristne, som kun udgør 2 pct. af palæstinenserne. De udvandrer i stort tal, sagde han, hvortil Ole Andersen replicerede, at udvandringen i højere grad skyldes de rabiate muslimers pres imod dem.
Henri.
