Sig mig, hvad du ser…

Jeg havde jordens skønneste bedstemødre, de var altid fyldt med glæde, varme og kærlighed. I dag er de i himlen.Mens min farmor levede, gav hun mig en kopi af et digt, som blev fundet på et hospital i Skotland, efter at en gammel kvinde var død:

Hvad ser du, sygeplejeske, hvad ser du? Hvad tænker du, når du ser på mig? En knarvorn gammel dame, ikke særlig vis, usikker på vane, med fjernt blik? Som savler i maden, uden at svare. Og som altid mister en sok eller en sko…
Som modsætter sig – eller lader være – og lader dig
gøre, som du vil. Med badning og madning, for at få
dagen til at gå…

Er det, hvad du tænker? Er det, hvad du ser?
Så åben dine øjne; for det er ikke mig, du ser.
Lad mig fortælle dig, hvem jeg er, mens jeg sidder her, mens jeg lyder dit bud og spiser på dit ord.
Jeg er et lille barn på ti, med en far og en mor,
brødre og søstre, som elsker hinanden.
En ung pige på seksten, med vinger, klar til at flyve,
som drømmer om snart en ung mand at møde.
En brud på tyve– mit hjerte banker,
huskende på de løfter, som jeg lovede at holde.
Nu femogtyve, og jeg sidder med mit første barn,
som har brug for mig, og et trygt og lykkeligt hjem.
En kvinde på tredive, mine børn vokser hurtigt,
bundet til hinanden med bånd, der varer ved.

Fyrre år, og mine sønner er voksne og væk,
men ved min mands side jeg søger trøst.
Halvtreds år, og babyer leger atter på mit knæ.
Igen har vi børn, min elskede og jeg.
Mørke dage er over mig, og min mand er død;
jeg ser hen imod fremtiden og græder med nød.
Mine børn passer deres egne små, mens jeg tænker
på de skønne år og den kærlighed, jeg har kendt.
Jeg er nu en gammel dame, og hverdagen er ond.
Alderen gør mig ikke til et fjols, skønt kroppen ældes,
og ynden svinder hen.
Men inden i dette gamle kadaver hviler en ung pige,
en brud, en mor og en hustru, som har kendt til både
livets glæder og sorger.
Så åben jeres øjne sygeplejersker, åben op og se, ikke
en uduelig gammel kone; kig nærmere og se…MIG!

Husk på dette digt, når du møder en ældre person, og glem ikke, at du en dag selv vil være i deres sted.