Vær glad for det, du har fået
Engelsk prædikant
og forfatter (1834-1892)
»Herren er vor Retfærdighed« (Jeremias Bog 23,6).
Det giver mig altid stor ro, uforstyrret trøst og fred, når jeg tænker på Jesu Kristi perfekte retfærdighed. De kristne er ofte nedslåede og sørgmodige. Jeg tror ikke, de ville være det, hvis de altid kunne se deres fuldkommenhed i Kristus.
Der er nogen, som altid snakke om vores dårligdom, om hjertets fordærvelse og sjælens medfødte ondskab. Men hvorfor ikke altid gå lidt længere og huske på, at vi er fuldkomne i Kristus Jesus? (Kolossenserbrevet 1,28). Det er ikke så mærkeligt, at de, der hæfter sig ved dårligdommen, er nedtrykte. Hvis vi husker, at Kristus er blevet vores retfærdighed, vil vi være ved godt mod.
Selv om trængsler rammer mig, selv om Satan angriber mig, selv om jeg kommer til at opleve meget, før jeg når himmelen, sker alt dette i den guddommelige nådes pagt. Jeg mangler ingenting i min Herre. Kristus har gjort alt.
På korset sagde han: – Det er fuldbragt! Og hvis det er fuldbragt, da er jeg fuldkommen i ham. Jeg kan juble med en uudsigelig, forklaret glæde, som der står i 1. Peters Brev 1,8. Ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud, grundet på troen, som der står i Filipperbrevet 3,9.
På denne side af himmelen vil du ikke finde et helligere folk end dem, som har modtaget læren om Kristi retfærdighed. Når den troende siger: – Jeg lever kun i Kristus. Jeg stoler kun på ham for min frelse. Jeg tror, selv om jeg er uværdig, at jeg fortsat er frelst i Jesus! Da opstår der taknemlighed: – Skal jeg så ikke elske ham og tjene ham, når jeg nu er frelst kun på grund af ham?
Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem, står der i 2. Korintherbrev 5,14-15. Fordi vi er frelst af en retfærdighed, der er blevet givet, vil vi værdsætte den retfærdighed, vi har fået.
Fra bogen Morgen og Aften
af Charles H. Spurgeon.
