Jeg satte grænsen ved porno

Jeg glemmer aldrig da min chef ved et reklamebureau i 1978 lagde en stak store film på mit tegnebord og bad mig rense det, inden der skulle laves plader til trykvalsen.
Filmene var i negativ, og bestod af store billeder, så meget kunne jeg se. Men hvad billederne forestillede, gik først langsomt op for mig, da jeg begyndte at rense den første film for prikker, hår og støvfnug.
Det var pornobilleder.
Jeg havde overskredet den ene moralske grænse efter den anden i min karriere som reklametegner. Det startede med en korrespondanceskole, hvor jeg fik at vide, at reklame ikke blot skulle møde behov, men skabe behov.
Da jeg kom i mesterlære, blev næste grænse brudt. Det vigtige var ikke indholdet, men indpakningen. Det skulle bare se godt ud, så kunden tjene rigtig mange penge.
Så rentegnede jeg også etiketter til Svendborg Bryghus. Det skader vel ikke med en øl, tænkte jeg – men reklamere for noget, der ødelægger tusindsvis af menneskers liv…
Og så var det, at chefen lagde pornobillederne.
Jeg gik ind med hele stakken til chefens kontor og lagde dem med et klask for næsen af ham.
– Dette får du mig ikke til!, sagde jeg – vel vidende at det kunne betyde en fyreseddel.
– Ok, det skal du ikke tænke mere på, sagde chefen.

Eksemplet viser, hvor vanskeligt det kan være at holde sin sti ren på en arbejdsplads.
Ikke gå med på sladder.
Ikke grine af sjofle vittigheder.
Og ikke gøre noget, der ømmer ens samvittighed.
I sidste ende skaber holdninger respekt.
Det skete også for mig. Da jeg tre år senere sagde op for at rejse på bibelskole i USA, sagde chefen: – Når du kommer tilbage, vil der altid stå et tegnebord klar til dig!

Vi skal turde sige fra. Også når det gælder sex i reklamer, som vi fortæller om her i bladet