Passion: – God of this City

Albummet ”Passion: God of this City” blev produceret med en helt speciel baggrund. Det er Louie Gigle og ”268generation”, der står bag produktionen, som indeholder sange fra store kristne kunstnere som Chris Tomlin og David Crowder Band.– ”God of this City” er skrevet af venner fra Belfast og kom til verden som resultat af en bøn om håb over en af de mørkeste byer i verden. En by; som er fuld af undertrykkelse, fangenskab og prostitution. Vi håber, sangene på denne udgivelse vil bringe frihed over denne by og din by, i Jesu navn. Passion eksisterer for at ære unge, som mødes i tilbedelse og bøn for en åndelig opvågning for denne generation, siger Louie Giglo.
Albummet har 14 numre, som er sunget af sangere som Chris Tomlin, David Crowder Band, Matt Redman, Charlie Hall med flere.
Det er kendte sange som ”Let God Arise”, ”Amazing Grace (my chains are gone)”, ”God of this City” af Chris Tomlin, men også Hillsong Uniteds populærer lovsang ”Hosanna” skrevet af Brooke Fraser bliver bla. sunget af Christy Nockels.
David Crowder Band er også på med bl.a. ”The Glory of it All” og Matt Redman med ”Dancing Generation”.
Det er alt i alt en rigtig gennemført produktion med sange som vi kender fra kunstnernes egne albums. Men de kan tåle at blive hørt igen.
En rigtig dejlig cd, som varmt kan anbefales.
Tabita