Kendte om tro

Det var med skyhøje forventninger jeg læste de første sider i bogen, som havde fået en del interessant omtale bl.a. i ”Go’ morgen Danmark”. Allerede fra omtalen vidste jeg, at den handlede om otte kendte (fremtrædende) danskeres forhold til kristendommen, og tænkte, det kunne være interessant at vide, hvordan disse mennesker med deres vidt forskellige karrierer reflekterede kristendommens værdier. Eller sagt med forlagets ord:
„Hvordan kan partiformand Pia Kjærsgaard forene sin udlændingepolitik med den kristne næstekærlighed? Hvordan kan politidirektør Hanne Bech Hansen arbejde i et system baseret på straf, når hendes vigtigste grundværdi er tilgivelse? Hvordan kan forsvarschef Jesper Helsø tage en anden mands liv og efterleve Bibelens budskab om ikke at slå ihjel? Hvordan kan mangemillionæren Lars Kolind forene sin formue med kristendommens budskab om at dele ud?“
Sigurd (Søren) Barret er troende. Første kapitel i bogen handler således om vidunderbarnet, som voksede op i et kristent hjem og praktiserer Fadervor med sine børn og troskab mod sin kone. I øvrigt er han den person i bogen, som har den mest helstøbte kristne overbevisning, for som læsningen skrider frem, bliver det mere og mere symbolsk med det kristne. Spørgsmål om Jesu opstandelse, det evige liv, himmel og helvede, Gud som skaber osv. osv. svarer de øvrige personer mere eller mindre svævende på.

Acceptabelt at tale om tro

Bogen kan således positivt set bruges som et udtryk for, at det er acceptabelt at tale om det at tro som noget værdifuldt på linje med vitaminpillen, bedstefars ordsprog og nødhjælpsknappen, når livet brænder på. Måske viser det åbenhed og interesse for troen, og det er vel et skridt på vejen, og det er der ingen grund til at foragte. Jeg fandt således afsnittet om den udbrændte musiker Michael Falch, som i sin personlige fallit vender sig til Gud som den sidste udvej og finder fred i at overgive sit liv til ham, virkelig trosbekræftende.
”Kristus-skikkelsen er mit håb i smerten. Som en stemme, der kalder mig ud af mit eget mørke” (Michael Falch (s.176)).
På den anden side udtrykker bogen vel også med al tydelighed, at alle absolutterne og de overnaturlige elementer i Bibelen er politisk ukorrekte. Det kan således ikke anbefales at sige, man tror på Gud, himlens og jordens skaber, i hvert fald ikke i bogstavelig forstand, for bare at nævne et eksempel. Derved bliver troen tilpasset individualistiske mennesker, og vi ender med en tro, som kan bruges, når det passer ind i forhold til alle de andre hensyn, der kommer først.
At bogen er interessant, kan man ikke tage fra den, alligevel havde jeg håbet på et mere utvetydigt vidnesbyrd om Gud, som den dag i dag møder danskere og forvandler deres liv. Disse forventninger blev ikke indfriet.

Lars Nørgaard Pedersen: For alt hvad du har kært
238 sider • kr. • Jyllands-Postens Forlag
Hjemmeside: samtaler-om-tro.dk