Tænk på det evige liv, når du bruger dine penge

Der var ikke lige nogen, der havde lyst til at skrive en prædiken om denne mærkelige lignelse.Men faktisk er der et godt og gavnligt budskab i denne tekst, når man kommer over sin første forargelse. Og den hverdagsdanske oversættelse hjælper os også til at forstå.
Denne historie giver meget bedre mening i et afrikansk samfund, hvor man – ligesom på Jesu tid – er afhængige af, at nogen gør noget godt med deres penge.

De uretfærdige penge

Jesus siger rent ud her, som også andre steder, at penge er uretfærdige.
At nogen har penge og andre ikke, det er der ikke nogen højere retfærdighed i. Ofte er penge tjent på en uærlig eller uetisk måde. Nogle arver eller vinder en masse penge, mens andre fødes til den yderste fattigdom. Det har ofte slået mig, når jeg har været i Afrika, hvor ”uretfærdigt” det er, at du og jeg fødes med alle privilegier, mens mine afrikanske venner fødes til fattigdom, manglende skolegang, dårlige hospitaler, et korrupt samfund, osv.
Noget af uretfærdigheden skyldes syndige økonomiske strukturer i verden. Foreksempel at vi forbrugere betaler for lidt for ulandenes råvarer. Andre forhold skyldes menneskers egoisme eller dumhed.
Men når kristendommen får magt i et samfund, medfører det som regel, at samfundet også bliver mere retfærdigt. Og det må vi kæmpe for.

Du kan ikke ta’ det med dig…

Men ikke desto mindre skal vi kristne ikke grave pengene ned, men bruge dem – godt.
Jesus vil have os til at vurdere vores penge i forhold til det evige liv, som venter os efter døden.
I det liv kan vi alligevel ikke tage noget som helst med. Det eneste, vi kan ”tage med” er venner… Vi kan møde de mennesker, som vi har været med til at frelse fra fortabelsen ved at lede dem til Gud.
Her møder søndagsskolelæreren og kristendomslæreren de børn, som de lærte om Jesus. Her vil du møde mennesker fra alle folk og stammer, som lærte Gud at kende, fordi du gav til mission og nødhjælp. Her vil du møde ateister, som blev troende, fordi du ikke bare brugte penge på dig selv, men gav dem til noget godt. Her er unge, som fik en levende tro, fordi nogen måske lånte dem biler, campingvogne og sommerhuse, så de kunne være sammen om deres tro.
Jeg ved fra mine mest ærlige afrikanske venner, at de vurderer os hvide på, hvordan vi behandler folk. Det kommer ikke an på, om du prædiker godt eller er effektiv, hvis du ikke giver af din overflod til dem, der trænger så hårdt.
Du skal være klar over, at hvis vi beholder vores goder for os selv, så forhindrer det nogen i at blive ”venner af Gud”. Flere gange har jeg hørt omvendte muslimer omtale de kristne som ”gode folk, der ikke stjal, men hjalp andre”. Og flere har fortalt, at de blev overvist om kristendommens sandhed ved at se, hvad troen gjorde ved mennesker – og ved deres penge.
Så vi må nok hellere spørge os selv i dag: Hvad har jeg gjort ved mine penge?