Kurs mod arvehygiejne

Fosterdiagnostikken er kørt ud på et sidespor. Hensigts-erklæringen er ikke overholdt, påpeger medlem af Det Etiske Råd.Torsdag den 22. oktober kom Det Etiske Råds længe ventede anbefalinger vedrørende fosterdiagnostik.Fremtiden banker nemlig på døren, og om få år er det muligt ikke blot at kortlægge alvorlige sygdomme, men også barnets køn samt mulige sygdomsdispositioner som diabetes, brystcancer og Alzheimer før 12. graviditetsuge.
Det betyder en øget mulighed for frasortering af fostre med uønskede egenskaber og sygdomme, idet vi har fri abort indtil fosterets 12. svangerskabsuge i Danmark.
Forældre kan altså frit fravælge deres barn, fordi det har det forkerte køn, eller fordi der er forøget risiko for brystkræft, en sygdom der ellers er gode behandlingsmuligheder for.
Det Etiske Råd finder en sådan sortering på baggrund af køn eller mindre alvorlige sygdomme etisk problematisk.
I en kronik i Kristeligt Dagblad kalder Klavs Birkholm, der er medlem af Det Etiske Råd, således tilbuddet ”Et arvehygiejnisk tiltag”. Han peger på, at tilbuddet om nakkefoldskanning, der har eksisteret siden 2004, har fået den konsekvens, at der i dag fødes 60 pct. færre børn med mongolisme.

Hensigten med at foretage fosterdiagnostik har ikke været at frasortere børn med uønskede egenskaber eller sygdomme.
På initiativ af Kristendemokraterne og med Tove Videbæk i spidsen vedtog Folketinget i 2003 en hensigtserklæring om, at ”formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre, at børn med alvorlige sygdomme fødes, men at bistå en gravid kvinde med at træffe sine egne valg”.
Diagnostikken skulle således ikke bruges til at udføre en udrensning af fostre med bestemte sygdomme, men til at forberede kvinden på, hvad hun stod over for. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Ved samme lejlighed blev der vedtaget en opfordring til regeringen om at styrke samarbejdet med handicaporganisationerne i forbindelse med rådgivning af gravide før og efter fosterdiagnostik.

– Tanken bag forslaget var, at den kvinde, der har fået at vide, at hun venter et barn med et alvorligt handicap, skal få lov at møde et menneske, der har personlig erfaring med mennesker med det samme handicap, siger tidligere sundhedsminister og medlem af folketinget for Venstre og nuværende formand for Dansk Handicap Råd, Esther Larsen.
– På den måde kan kvinden få et indtryk af, hvad det i virkeligheden vil sige at få et sådant barn og ikke blot forholde sig til sundhedspersonalets oplysninger, uddyber Esther Larsen, som var med til at stille forslaget sammen med Tove Videbæk.
Klavs Birkholm påpeger i sin kronik, at hensigtserklæringen ikke er overholdt, og at Folketinget er blevet kørt ud på et sidespor i brugen af fosterdiagnostikken.
– Selvom en del gynækologer og sundhedsbureaukrater gerne vil tale udenom, er det indlysende, at der her er tale om et arvehygiejnisk tiltag.
– Nakkefoldsskanningen blev indført som et ”tilbud” til alle gravide i 2004, og det er let at dokumentere, at den økonomiske gevinst ved at screene alle gravide for en mutation, der koster dyrt på velfærdsbudgetterne, spillede en væsentlig rolle for beslutningen, skriver han.

Det Etiske Råd gør i sine anbefalinger opmærksom på formålserklæringen vedrørende fosterdiagnostikken.Rådet indstiller desuden til Folketinget og regeringen, at der sker en politisk regulering af, hvilke informationer, der skal fremskaffes via fosterdiagnostikken.
Rådet anbefaler, at der kun fremskaffes sundhedsfaglig relevant viden om fosteret via diagnostikken, og at ikke alle kvinder tilbydes en detaljeret undersøgelse af fosteret. En eventuel undersøgelse skal kun rette sig mod alvorlige sygdomme.
Klavs Birkholm kalder spørgsmålet om, hvad vi skal undersøge for, og hvilke fostre vi frasorterer, for værdikamp.
– Hvilke individer vi fremover vælger at frasortere, og hvordan vi vælger at håndtere det uperfekte og det ufuldkomne, vil have den allerstørste betydning for fremtidens menneskesyn og samfundets bærende værdier. Det er værdikamp – om noget.

Arvehygiejne (eller eugenik) handler om at rense ud i befolkningens genetiske arvemateriale, så kun de ”bedste” gener videreføres til næste generation. Det sker ved at aflive eller sterilisere bærere af de uønskede gener.