Mellem stjernestøv og lykkeskår

Simon Grotrian har udgivet to nye samlinger af salmer.Simon Grotrian har siden 2006 udgivet ikke færre end seks digtsamlinger med salmer. I de to nyeste, Evahave og Frontalgalakser, bevæger han sig mellem pålægsmadder og stjerneskud, himmelstøv og kaffegrums i en typisk grotriansk facon.Hvis man ikke har læst Grotrian før, kan det være noget af et projekt at kaste sig ud i, men det er en spændende vej, der lokker, og hvis man ikke lader sig afskrække af hans blanding af det hverdagsagtige med det floromvundne, er det en fascinerende rejse.

Evahave (2009) er en udgivelse med 100 salmer, der spænder vidt og bredt over det kristne jordeliv og helt ind i himmelen. Den salme, jeg citerer fra ovenfor, er et eksempel på hans eminente brug af det danske sprog – dragens øjne, dødens brod forsvinder bag korset, og jeg finder mig selv i Paradis. Evahave skjuler sig dog ikke kun blandt jubelglæden: Der er salmer, hvor Grotrian ekkoer Kingo i hans lede ved skyggeverdenen, og salmer, der higer efter forløsning, som når han digter om livet i ”Jeg er glad med lykkeskår/ spindelvæv i hænde.”
Som i den autoriserede salmebog berører Grotrian de kristne højtider som fx barnedåb i salmen ”Velsign mit barn, du kære Gud”, hvor især stroferne ”Giv alle børn i verden vand / og giv dem så en ildebrand / du skænker gaver ud af tågen / vi står ved himmerigelågen” ekkoer ikke blot dåbsritualet, men også helligåndsdåben i et brus af af ild og vand.
Salmer som denne tydeliggør, hvorfor Grotrian er så vigtig for dansk salmedigtning: Når han er bedst, fører hans blanding af bibelske metaforer med dagligdagens tanker den danske salme ind i det nye århundrede.

Til gengæld kan det også næsten blive for indviklet som det er tilfældet med Frontalgalakser (2009). Her er Grotrians associationer i frit fald, her er metaforerne så snirklede og rimene så kontante, at vi fortaber os i sproget snarere end i meningen, og teksterne tager en drejning mod det meningsløse. Dette tab er tydeligt i fx salme 30, hvor ”Stjernesløjfer drejer bag ved pæreglas / skoen klæber under et gelænder / slørprinsesser græder i et vaterpas / øjet midt på stammen, se, det brænder”, der på trods af sine smukke billeder bliver til ordkringlerier snarere end en egentlig salme. Dette er ikke en kritik af Grotrians evner som digter, for Frontalgalakser er fyldt af, hvad jeg vil kalde følelsesmættede sandheder, men det begrænser brugen af salmerne i en mere traditionel forstand.

Man kan fortabe sig i Grotrians digterier i Frontalgalakser, og derfor bliver summen af de enkelte salmer til en mindre fuldendt helhed end i Evahave. Evahaves styrke ligger i Grotrians naivistiske stil, der blander nyt med gammelt, kendt med ukendt og fører det op i en højere enhed. Evahave er mere folkeligt tilgængelig end Frontalgalakser og er derfor en mere umiddelbar glæde. Frontalgalakser kræver dybere granskning.

Simon Grotrian:
Evahave
128 sider • 225 kr.
Borgen

Simon Grotrian:
Frontalgalakser
76 sider • 199 kr.
ALFA