Stress kan medføre alvorlige skader hos børn
Børn påvirkes af stress på en anden måde end voksne. Da hjernen hos et barn stadig er under udvikling, kan stress medføre alvorlige skader psykisk såvel som fysisk. Ofte vil barnet i lang tid lade som om alting er i orden, men det er et spørgsmål om tid, før reaktionen kommer.Børn er i dag langt mere udsat for stress, end deres forældre og bedsteforældre var i deres barndom. Barnets hjerne er endnu under udvikling, og derfor anretter stress langt større skade her end hos en voksen helt ind til roden af cellerne.
Videnskabelige undersøgelser viser, at børn, som i for tidlig en alder er blevet presset for hårdt i skolen, på sportspladsen eller andre steder, kan opvise følgende symptomer: Træthed, appetitløshed, dårlige resultater ved prøver, præstationsangst, manglende lyst til indlæring, manglende evne til at bedømme egne fremskridt, stor grad af ængstelse, kreativitetsblokering og alle mulige former for psykosomatiske sygdomme.
Over tid kan præstationspresset føre til en negativ, angstfyldt holdning til skolen, til sportsaktiviteter osv. De giftige tanker og følelser, som udløses af forældrenes eller andre voksnes pres, er ofte årsagen til, at så mange vidunderbørn på forskellig vis forsøger at undslå sig i værste fald helt opgiver ved at gøre en ende på det hele.
Et gennemsnitligt folkeskolebarn har i dag en længere arbejdsdag end chefen i et større firma! Men barnets evne til at tackle stress er endnu ikke så udviklet som hos en voksen. I en stress-situation benytter voksne først og fremmest deres frontalcortex (forreste del af hjernebarken), der styrer den analytiske, reflektoriske tænkning. Børn benytter derimod i første omgang det område i hjernen, der kaldes mandelkernen, som bedømmer situationer ud fra følelser og derved rækker tilbage til allerede lagrede erindringer. Det betyder, at børn springer direkte fra iagttagelsen af en information til en følelsesmæssig instinktiv reaktion. Således opstår skaden.
Den kan give sig udslag i en række symptomer, begyndende med lette adfærdsproblemer som manglende opmærksomhed og hyperaktivitet til, at barnet er fuldstændig blokeret i sin tænkning det sidste en ren og skær selvbeskyttende reaktion. Disse symptomer kan vare ved i årevis og har ikke kun indflydelse på barnets opvækst og skolegang, men også dets følelsesmæssige og sociale liv som voksen.
Forældre er ikke de eneste, som bevidst eller ubevidst lægger pres på et barn. Også lærere kan uforvarende komme til det, frem for alt i et stift og ufleksibelt skolemiljø, hvor man ikke kan gå ind på det enkelte barns behov.
Stress bygger i sidste instans på angst, og angst forandrer et barns personlighed. Det er grunden til, at et barn, du troede du kendte, pludselig kan virke fremmed på dig. Angst er årsagen til, at børn går i stykker, i skolen, i forhold, i livet.
Udadtil giver børn det ofte udtryk af, at alt er i orden. De klarer sig godt i skolen og passer pligtskyldigt deres fritidsaktiviteter. Mange voksne er endda af den overbevisning, at det er til barnets bedste, at det bliver hærdet og forberedt på livet senere hen. I virkeligheden forholder det sig præcis modsat.
Børn er mestre i at undertrykke deres følelser og skjule ting, de ikke forstår. Dog er det kun et spørgsmål om tid, før disse undertrykte følelser kommer op til overfladen, og barnet enten fysisk eller psykisk bryder sammen.
Hvor tit har dit barn mon haft ondt i maven om morgenen eller tynd mave, før det gik i skole? Fordøjelsessystemet har sensible nerver og reagerer på angst, bekymringer og stress. Stress i barndommen kan ligeledes føre til hjertesygdomme senere i livet. Kort sagt: Fundamentet for vores fysiske og emotionelle sundhed lægges i vores barndom. Mange af vore evner og adfærdsmønstre, talenter og reaktioner dannes i hjernen i barndommen og bevares til ind i voksenlivet.
Hos babyer måles hjernens vækst på grundlag af hovedets omfang. Fra fødslen og indtil det 18. eller 20. leveår vokser menneskets hjerne normalt i ti omgange. Men vækst må ikke forveksles med modning. Mens hjernen allerede dannes i den første tredjedel af graviditeten, bruger den et helt liv på at modnes og udvikle intelligens og klogskab.
Ekstrem stress har en negativ indflydelse på såvel opbygning af erindringer som på forarbejdning af informationer. Hos små børn hæmmes desuden udviklingen af grundlæggende færdigheder som det at læse, skrive, regne og tale.
Desværre rammer stress ikke blot børn efter fødslen, men sågar allerede inden. Hvis en kvinde oplever kronisk stress i graviditeten, vil den øgede mængde stresshormon blive givet videre til fostret gennem hendes kredsløb. Det er bevist, at stresshormonerne også går gennem moderkagen, hvilket får fostrets hjerte til at slå hurtigere. Jo mere stresset moderen er, desto større er sandsynligheden for, at hun vil lide af kvalme, få en abort eller opleve en smertefuld og langtrukken fødsel. Samtidig stiger sandsynligheden for, at babyen får kolik samt bliver urolig og mere modtagelig for sygdomme.
Forskningsresultater viser, at børn, som i de tre første leveår ikke får kærlighed og øjenkontakt nok, hæmmes i deres emotionelle udvikling. Resultater: Børnene viser manglende empati, en høj grad af bekymring og tilbøjelighed til impulsiv, aggressiv adfærd. Vedvarende omsorg og opmærksomhed er altså af afgørende betydning.
Optræder traumet i alderen fra to til fem år, stiger sandsynligheden for, at de områder i hjernen, som har med humør og tænkemåde at gøre, bliver ramt. Piger reagerer oftest ved mentalt at trække sig væk fra de mennesker, der befinder sig i deres umiddelbare nærhed (ved at dagdrømme og fantasere), hvorimod drenge snarere har en tendens til at blive aggressive.
I barnets tre første leveår tredobles hjernens størrelse, og den er i denne periode frem for alt beskæftiget med at skabe de betingelser, der skal til, for at barnet kan fungere som et selvstændigt individ. Dette betyder ikke, at barnet ikke har brug for disciplin. Tværtimod er mangel på disciplin nøjagtigt lige så stressende og skadeligt for barnet som for meget af samme. Børn trives bedst, når de oplever struktur, rutine, lederskab og gennemtænkt disciplin.
Vi styrker ikke vore børn ved at klemme ekstra aktiviteter ind i deres i forvejen tætpakkede fritidsprogram. Et overfyldt skema fremmer ikke en sund udvikling af hjernen, men anretter i værste fald permanent skade.
En mulighed for at gøre barnets dag mindre stresset ligger i at give det mere tid til leg. Og med leg menes der hverken videospil, computere eller fjernsyn. Brug tid på at finde ud af, hvilke aktiviteter dit barn spontant giver sig i kast med og viser ægte, vedvarende interesse for. Det er ikke altid let at finde en sund balance mellem at anspore sit barn for lidt og for meget.
Og glem så ikke, at kærlighed er det bedste middel mod stress overhovedet! Det er naturligvis ikke muligt helt at spare et barn for stress, men kærlighed mildner påvirkningen af stress. Faktisk er kærlighed et af de mest effektive midler til at nedbryde stress hos børn.
Af Dr. Caroline Leaf
Dr. Caroline Leaf har siden 1981 arbejdet med hjerneforskning. Hun bor sammen med sin mand og fire børn i Sydafrika og har allerede undervist over 80.000 studerende. Læs mere om emnet her på www.drleaf.net
