”Jeg er kristen og det er fedt!”

Sådan skal det være at være ung og kristen, det mener Carsten Meilandt. Han arbejder i YFC og tager på tour med kristne bands i Danmark.Men sådan oplevede han det ikke selv. Selvom han var opvokset i en kristen familie, levede han et dobbeltliv.

Carsten Meilandt har igennem sit arbejde hos YFC fået en større tro på Gud. Nu vender han sig til ham, når det brænder på.

– På handelsskolen var man enten cool eller ik’ cool. Så jeg var med ude at feste i weekenden. Så i 1-1½ år levede jeg lidt et dobbeltliv. De andre troede jo ikke, at jeg drak og festede, fordi jeg var fra en kristen familie, og det tirrede mig, så jeg tænkte: ”Så skal jeg vise dem!” fortæller Carsten og tilføjer:
– Det var ikke fordi, det var sådan vilde fester eller noget. Men jeg blev træt af det hele, og jeg vidste jo godt, at det ikke var det smarteste.
Forandringen i Carstens liv kom, da han mødte en ’lidt skør en’ fra Bolderslev. Det var sønnen til en af hans forældres venner. Han ville gerne starte et lovsangsband i Sønderjylland, og da Carsten havde et trommesæt blev han inviteret med.

”Han levede for Gud”

Egentlig var det noget, Carsten havde haft lyst til, siden han var barn. Her havde han nemlig selv oplevet, hvordan lovsangen var ’rigtig fed’ på sommerlejrene. Carsten takkede ja, og det viste sig at være en god beslutning, ikke mindst på grund af venskabet med fyren fra Bolderslev.
– Det var inspirerende at være sammen med ham, for han levede for Gud. Han fik mange kammerater med på lovsangsaftenerne. Han er stadig min rollemodel nu, fortæller Carsten og fortsætter:
– Jeg ville ikke bare være ham, som fulgte med strømmen i forhold til, hvor vigtigt det var at få Guds evangelium ud.
Lovsangsbandet hed smallgate:project og varede i tre år. Det byggede på et bibelvers fra Matt. 7,13-14, der fortæller, hvor vid porten til fortabelse er, og hvor snæver porten til livet er.
– Vi ville gerne lede folk ind ad den lille port. Det er ikke nemt at være kristen, det er nemmere at være mainstream, men det får man ikke evigt liv af.
– Vi var ikke skide dygtige, men der var så meget Gud i det. Det var ik’ noget med, at det var os, der skulle være cool eller noget, forklarer Carsten begejstret.

’Tilfældig’ begyndelse

Arbejdet hos YFC begyndte tilsyneladende lidt ’tilfældigt’. Som teenager havde Carsten været med i RockSolid (YFCs teenagearbejde), og han fik stadig nyhedsbreve på en e-mailadresse, han ikke længere brugte. Da han tilfældigvis tjekkede sin mail dér, læste han, at YFC søgte en ny roadmanager – som skulle tiltræde om fem dage! Carsten kom i kontakt med YFC, der allerede havde fundet en pige til stillingen. Men da hun kun skulle være der et halvt år, blev Carsten ansat efter hende.
I dag har han arbejdet to år i YFC, hvor han arrangerer turnéer for kristne bands i Danmark.
– Jeg har forskellige med til at hjælpe, fx Daniel – han blev forresten kristen på sommeroase i sommers, tilføjer Carsten.

Rollemodeller på skolerne

– Vi har haft fire bands i efteråret, og til foråret kommer der to. Bandene turnérer i gennemsnit tre uger i Danmark, siger Carsten og forklarer, at de tilrettelægger turnéerne efter skoleåret, altså fra september til april, da de tager ud på mange skoler.
– Vi når rundt til så mange ikke-kristne. Jeg føler virkelig, at vi kommer derhen, hvor der ikke er så mange, der evangeliserer.
– Bandene fortæller om, hvordan det er at være ung og kristen, når samfundet går den forkerte vej. De er rollemodeller, som de unge kan spille bold op ad. De kan være med til at inspirere og få folk til at leve for meget mere, end de gør, fortæller Carsten.
– Nogle steder må vi spille, men ikke sige noget om, hvad vi tror på. Men andre steder synes de bare, at det er fedt, at bandet deler deres historie og det, de tror på, forklarer Carsten.

Svær balancegang

Han erkender, at det kan være svært at finde balancegangen, især ude på skoler, de ikke tidligere har været på. Man skal fx passe på, at et band ikke er for ’prædikende’, men at det svarer til det, de efterspørger de forskellige steder.
– Det vi gør, er mere end at arrangere koncerter, vi har også undervisningstimer. Vi er ikke påduttende eller anmassende, men vi er relevante og spændende, fortæller Carsten.
Foruden at have lært en masse praktisk har Carsten også lært, hvor vigtigt det er at stole på Gud.
– Gang på gang oplever jeg bare, at vi ikke selv kan gøre det, men at Gud kan gøre det for os. Der har fx været problemer med bands, som har været lige ved at brænde os af, og så må man bare vende sig til Gud.
Jeg har fået en større tro på Gud, og på, at han virkelig er med i det her, slutter Carsten.