Mengele var ’Dødens Engel’

Auschwitz-dagen 27. januar forkuserer på farlige forestillinger, som kan få almindelige
mennesker som lægen Joseph Mengele til at begå forbrydelser imod medmennesker.Den 27. januar 2010 markeres Auschwitz-dagen, den officielle mindedag for det 20. århundredes folkedrab, hvor temaet i år er ”Farlige forestillinger”. Der sættes fokus på de forestillinger, fordomme og myter, der kan mobilisere mennesker til at begå utænkelige forbrydelser.Louis Bülow, Århus, er freelance
forfatter og har skrevet og
behandlet emner om
Holocaust.

En ung læge blev om nogen indbegrebet af nazismens rædsler og selve symbolet på Holocaust, udryddelsen af seks millioner jøder. I maj 1943 ankom den 32-årige Josef Mengele med tog fra Berlin til byen Oswiecim i det sydlige Polen for at tiltræde som lejrlæge ved kz-dødslejren Auschwitz. Et kærligt familiemenneske, kultiveret og vellidt, der i fødebyen Günzburg altid gik under kælenavnet Beppo blandt familie, venner og studiekammerater.
21 måneders nidkær tjeneste i Auschwitz gav ham senere tilnavnet Dødens Engel, og selv om han efter krigen blev jagtet som verdens mest eftersøgte krigsforbryder, lykkedes det Mengele at undgå at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser og således narre retfærdigheden.
Trods ihærdige internationale anstrengelser og en 3,4 millioner dollars dusør for at efterspore ham, blev han aldrig pågrebet, og han kunne leve skjult i årevis under forskellige dæknavne og adresser. Han var bosat i Argentina, Paraguay og senest Brasilien til sin død i 1979.

Arbejde gør fri

I Auschwitz forestod Josef Mengele sorteringen af jøderne, der lastet i overfyldte kreaturvogne ankom til deres sidste stoppested – en nådesløs sortering, der foregik ved tog-rampen ved indgangen til lejren i skyggen af det berygtede Arbeit Macht Frei-skilt. Til venstre til den visse død, til højre til de levende døde, de arbejdsduelige … flere hundrede tusinde sjæle – børn, unge, mødre, fædre, bedsteforældre – viftede Mengele uden skånsel til venstre til udryddelsen, som han stod dèr i sin elegante uniform, sorte, nypudsede støvler, handsker og ridepisk, mens han muntert nynnede Strauss og Puccini.
Inden han nåede så vidt, studerede Josef Mengele som ung filosofi i München og senere medicin ved universitetet i Frankfurt hos professor Otmar von Verschuer, der som specialist i den eugeniske videnskab ville skabe en ren arisk herskerrace til at styre verden de næste tusinde år. Dette skulle blive hovedtemaet i Mengeles liv. Han tog sin afhandling om genetik og børn midt i trediverne og kunne derefter som læge afgive det hellige lægeløfte.
Senere meldte han sig ind i Nazipartiet og sluttede sig tillige til Waffen-SS. I 1942 blev han såret ved Østfronten og blev erklæret uegnet til videre tjeneste. Han blev dekoreret med jernkorset af 1. og 2. grad for heltemodig indsats, meldte sig derpå som frivillig til lægekorpset og blev i 1943 sendt til Auschwitz som lejrlæge.

750 kvindelige fanger blev gasset ihjel

Josef Mengele kunne så rigeligt holde Auschwitz’ gaskamre og krematorier beskæftiget. Da det fx blev konstateret, at en fangeblok var blevet inficeret med lus, løste Mengele effektivt problemet: samtlige 750 kvindelige fanger i blokken blev gasset ihjel.
Mens sorteringen af fanger stod på, skete det ofte, at blikket faldt på et par små tvillinger – da funklede de matte øjne. Videnskabsmanden Mengele havde fundet ofre til sine makabre medicinske eksperimenter, der skulle løse livets gåder. Han udsatte børnene for ubeskrivelige lidelser: kirugiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifteoperationer, forbrændinger, blodudtagningsforsøg og fjernelse af indre vitale organer og lemmer.
Flere tusinde tvillinger nåede Mengele at tage under særbehandling, inden Auschwitz blev befriet ved krigens afslutning. Kun et fåtal overlevede …
Disse overlevende tvillinger har fortalt, hvordan de i Auschwitz fik besøg af en blidt smilende ”onkel Mengele”, der gav dem slik og tøj og derefter førte dem til sit laboratorium, mange gange i egen bil. De medicinske eksperimenter kunne begynde.

Følte at jorden brændte under ham

Da tiden var ved at rinde ud, fik Josef Mengele destrueret alle notater, forskningsmaterialer, arkiver og beviser og forlod 18. januar 1945 Auschwitz forklædt som soldat.

Da tiden var ved at rinde ud, fik Josef Mengele destrueret alle notater, forskningsmaterialer, arkiver og beviser og forlod 18. januar 1945 Auschwitz forklædt som soldat. Han blev hurtigt fanget af de allierede tropper, men snart efter løsladt, da ingen havde anelse om, hvem man egentlig havde fået fat i.
Flere millioner blev udryddet i Auschwitz som ofre for det nazistiske terrorregime – alene i forårs- og sommermånederne 1944 skønnes næsten én million mennesker at være blevet myrdet. De værgeløse ofre blev ofte drevet ind i gaskamrene med armene højt hævet over hovedet, så der kunne blive plads til flere. Børn blev stuvet sammen i flere lag oven på hinanden.
I efteråret 1948 følte Mengele for alvor jorden brænde under sig og besluttede at forlade Tyskland for at skabe sig et nyt liv i Argentina. Han fik udstedt visum gennem det internationale Røde Kors ICRC, ligesom andre eftersøgte nazistiske krigsforbrydere, heriblandt Adolf Eichmann, Klaus Barbie og Erich Priebke.

Mengele flygter under falsk navn til Argentina

En varm julidag i 1949 ankom en pæn, velklædt herre til Genovas havn og ilede ombord på damperen North King for at tage til Buenos Aires i Argentina. Formaliteterne omkring pas, billet og visum var tilsyneladende i orden – der var tale om en tysk katolik, Helmut Gregor, der havde været interneret som krigsfange.
Men bag den tilforladelige facade skjulte sig Josef Mengele. Den sommerdag mødte han op ved kajen i Genova for at skabe sig en ny tilværelse i Sydamerika – ved skæbnens ironi den samme kajplads, hvor frelseren af 1200 jøder, Oskar Schindler, et par måneder senere tog afsted med damperen SS Genoa fra tyske nynazisters had og forfølgelse, også med destination Buenos Aires. Året efter flygtede også en af arkitekterne bag Holocaust, Adolf Eichmann, via kajen i Genova til Argentina.
Mengele havde heldet med sig – han skjulte sig i Argentina og følte sig i halvtredserne så sikker, at han kunne sende bud efter sønnen Rolf, ligesom hans far Karl Mengele besøgte ham. Han kunne i de første år føre en komfortabel tilværelse, men efterhånden som jagten på ham blev intensiveret, måtte han holde sig skjult og leve et ensomt og isoleret liv i stadig angst for tilfangetagelse.
Han var senest bosat i Brasilien og døde i februar 1979. En eftermiddag tog han ud for at tage sin sædvanlige svømmetur ved stranden godt 100 km syd for Sao Paulo, men blev ramt af et slagtilfælde og var ved at drukne. Tililende fik ham reddet i land, men for sent …
Offentligheden fik først kendskab til Mengeles død i 1985, hvor det lykkedes Nazijægere at finde frem til hans gravsted i Embu, hvor han var begravet som Wolfgang Gerhard. Først da indrømmede hans familie, at de havde beskyttet ham i alle disse år, ligesom de overdrog dagbøger og øvrige notater til undersøgelsesdommerne.
Sagen kunne afsluttes i 1992, da en DNA-test fra en knogle fra skelettet blev sammenholdt med DNA blodprøver fra såvel Mengeles søn som hans hustru. Afgørelsen fra retsmedicinerne var entydig: skelettet var resterne af Josef Mengele.