Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Så usigeligt svært at stoppe

Kære Suh
Her efter jul og nytår har jeg som så mange andre danskere sat mig det nytårsforsæt, at jeg gerne vil tabe mig. I mit hoved ved jeg, at det handler om mere motion, mindre sukker og i det hele taget en sundere livsstil end jeg har i forvejen. Alligevel er det mig så usigeligt svært at stoppe med at proppe i hovedet, og jeg er klar over, at jeg trøstespiser meget. Det er som om, at jeg giver op hver aften og starter forfra hver morgen. Overskuddet til motion er der heller ikke, jeg kan ganske enkelt ikke tage mig sammen. Jeg bliver mere og mere led og ked af mig selv, men jeg kan ikke komme videre. Tak om du har nogle input til, hvordan jeg kan komme i gang for alvor med at tabe mig.
T.

Kære T.
Der er en grund til, at man taler om at ”trøste-spise”. Det er fordi det rent faktisk giver de fleste en følelse af velbehag og tilfredshed, når de spiser sukker- og fedtholdige produkter. Det er ren og skær hjernekemi. Derudover har sukkeret en afhængighedsskabende effekt, så jo mere sukker vi indtager, desto mere trang får vi til det. Man kan få en decideret ”sukker-forgiftning” (ophobning af affaldsstoffer fra candida-svampe) i form af træthed, tristhed, tung i kroppen m.m. For at bryde den onde cirkel kan der altså være tale om, at du skal sætte ind på flere fronter.
For det første er det virkelig svært (og i sidste ende ikke holdbart) at nægte sig selv trøst, hvis man virkelig har brug for det. Du bliver altså nødt til at tage ansvar for at være mere glad – det giver sund energi – og så har du brug for mindre trøst! Mærkeligt nok har mange svært ved at være gode ved sig selv, de har for travlt, føler de ikke har fortjent det, eller overhører ganske enkelt deres egne signaler. En sådan livsstil giver forståeligt nok trang til at ”trøste” sig selv på andre måder, oftest gennem mad, forbrug eller rusmidler.
For det andet er ethvert afhængighedsskabende produkt svært at kvitte. Undervurdér ikke kampen, men forbered dig omhyggeligt, opsøg viden om sukker, kulhydrater, sund kost, køb dig evt. en enkelt time ved en diætist eller kostvejleder, så du er rustet til at gå ind i kampen. Forbered dig praktisk, så dit skab ikke bugner af slik og kager, men i stedet kun indeholder det, som du gerne vil erstatte den usunde livsstil med.
For det tredje er det en større sag at lægge sin livsstil om, også at komme i gang med at motionere. Jeg vil derfor kraftigt opfordre dig til at indgå en alliance med en anden om dette projekt. I behøver ikke at ville nøjagtig det samme, men I kan opmuntre og holde hinanden fast på jeres forehavende. Lav faste aftaler om motion sammen, eller lav som minimum en målsætning sammen med en anden.
Vi har alle brug for støtte fra andre mennesker, når vi står over for udfordringer – også når det kommer til omlægning af livsstil.
Hilsen Suh

Er der andet jeg burde gøre?

Kære Suh
Jeg er mor til 3 børn på 7, 4 og 2 år. På grund af min mands arbejdstider er det altid mig, der afleverer børnene om morgenen. Vores morgener er næsten altid stressede og med megen skæld-ud, og jeg er selv i rigtig dårligt humør og tynget af skyld bagefter. Jeg kan ikke lide at råbe ad børnene, synes ikke det er i orden, men alligevel gør jeg det gang på gang. Jeg ved godt, at ansvaret i sidste ende er mit, og jeg prøver at tage højde for alt, står tidligt op, prøver at skabe hyggestemning med stearinlys – er der mon andet jeg burde vide, som jeg ikke gør i forvejen?
Kh Moren

Kære Mor
Når du tit oplever at miste kontrollen over dit temperament tyder det på, at din stress-tærskel bliver overskredet, og at der ophobes for megen frustration.
Prøv at analysere jeres morgener. Bliv klar over, hvor det typisk går galt. Hvad skal der til, for at alle har mere lyst til og er mere i stand til at samarbejde med koordinatoren – dig? Hvordan gør du det bedre for dig selv – så du får mere overskud?
Måske er det ikke så vigtigt for dine børn, at der er levende lys og friskpresset juice på morgenbordet, men mere at ligge og putte 5 i stedet for 2 min. med mor i sengen? Måske et stop-ur kan fortælle alle, at nu er det tid til at tage jakker og støvler på – i stedet for, at du skal ”råbe op”? Osv!
Selvom du står tidligt op, kan det være, at du er nødt til at stå endnu før op – måske blot 10 min. – for at have den ”buffer”, som er nødvendig for at undgå stress – børn har meget svært ved at skynde sig, og uforudsete uheld og situationer sker ofte i den alder.
Vær også opmærksom på, at du får sagt fra og får sat klare grænser for, hvad du vil acceptere tidligt – lad være med at trække den eller ”se igennem fingre”, fordi du har dårlig samvittighed over, at du skældte ud dagen inden. Jo før du får meldt ud, klart og tydeligt, jo mindre risiko er der for, at irritationen hober sig op og til sidst eksploderer ud alt for voldsomt.
Hilsen Suh

Klumme:

Tankevækkende

Da jeg var nede og handle i den lokale Super Best forleden, skete der noget pudsigt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



På den lange smalle gang mellem is og frostvarer på den ene side og hakket kalv og flæsk på den anden side, stopper en mand pludselig op foran mig. ”Hej!” hilser han hjerteligt. Jeg hilser naturligvis tilbage – selvom jeg i det øjeblik ikke aner, hvem manden er. Manden indleder nu en samtale. ”Du må altså virkelig undskylde, at jeg ikke altid får hilst på dig, når du kommer kørende i bilen”, siger han. ”Nogen gange får jeg ikke altid lige set, at det er dig”.
Nu arbejder min hjerne virkelig på højtryk for at identificere den fremmede mand; alle fædrene til børn i mine børns institutioner, fodboldtrænere, tidligere klienter, kursister eller samarbejdskontakter bliver scannet igennem – uden resultat! Nu bliver jeg stresset, synes det er PINLIGT, at jeg ikke genkender ham. Jeg small-talker af bedste evne for at vinde tid, siger noget om at ”ja, man kan jo ikke altid fokusere helt, når solen er skarp”. Manden fortsætter: ”Ja, Werner hilser jo altid så hjerteligt, han er så rar”. Werner? Jeg kender med sikkerhed ingen, der hedder Werner. Og først nu tager jeg mod til mig og bekender: ”Ved du hvad, måske forveksler du mig med en anden?” Manden ser overrasket på mig: ”Jamen, er det ikke dig, der også bor på Østerbakken?” Lettet kan jeg fortælle ham, at jeg aldrig har boet på Østerbakken.
Nu er situationen byttet om, og jeg får helt ondt af den stakkels mand, som nu vrider sig foran mig. ”Hvor pinligt”, konstaterer han, hvorpå vi begge griner lidt af situationen. Jeg beslutter, at jeg fremover altid vil hilse meget hjerteligt på ham, hvis vore veje krydses igen.

Og den psykologiske pointe? Jo, jeg synes bare, at det er tankevækkende, at jeg med det samme antog, at det var mig, der ”tog fejl”. Både i denne og andre situationer ville det være bedre – og måske også bidrage til hurtigere opklaringer af misforståelser – hvis vi alle var bedre til at stole på os selv og tage udgangspunkt i det, vi rent faktisk tænker og føler.
– Mine bedste tanker til Werner.
Suh Jacobsen

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: