Frelsens Hær har serveret en million måltider i Haiti

Organisationen har oprettet en teltby med mere end 20.000 hjemløse.- Port-au-Prince er blevet en by af telte, siger Lindsay Rowe, der er chefsekretær for Frelsens Hær i Caribien.

Frelsens Hær formidler dagligt 40.000 liter drikkevand i Haiti.

Lindsay Rowe forklarer, at frygten sidder så dybt i de overlevende efter jordskælvet i Haiti den 12. januar, at de end ikke vover at opholde sig i de huse, der stadig er intakte.
Foruden tag over hovedet er vand, mad og medicin det største behov hos de hårdtprøvede haitianere.
Som nærmeste nabo til det, der for fire uger siden var et fodboldstadion med 10.000 tilskuerpladser, har Frelsens Hær af FN fået ansvar for de mennesker, der har søgt tilflugt i murbrokkerne.
Det anslås, at 12.000 hjemløse i interimistiske telte og nødtørftige boliger af pap og plast har taget ophold i det ødelagte stadion. Sammen med disse har Frelsens Hær også ansvar for en anden ”teltby”, hvilket tilsammen omfatter mere end 20.000 mennesker.
I samarbejde med FN’s Fødevareprogram og andre organisationer er det lykkedes Frelsens Hærs teams at formidle både rent vand og mad til de nødstedte. Siden jordskælvet har Frelsens Hær uddelt mere end en million måltider i Haiti. Mindst halvdelen af disse føderationer er i samarbejde med amerikanske soldater blevet uddelt i de allerfarligste bydele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince.
Rationerne består af ris, bønner og grøntsager og kan brødføde en familie på fem i en uge.

Frivillige i både USA og Caribien har fra katastrofens første dag gjort Frelsens Hær i stand til at komme de nødstedte til undsætning. Frelsens Hær har arbejdet i Haiti i 60 år og udfører en stor del af sin hjælpeindsats fra sine 60 korps og centre i landet.
Således var Frelsens Hær blandt de første organisationer, der bragte nødhjælp til en yderst medtaget by ved navn Petit Goave, knap 70 km syd for hovedstaden. Byen var nærmest isoleret fra omverdenen på grund af ødelagte veje og vejspærringer i form af nedstyrtede klipper.
Den caribiske chefsekretær var med under den første fødevareuddeling i byen og fortæller, at Frelsens Hærs spejderkorps bistod med distributionen til deres sultne medborgere.
– Sammen med FN-soldater gjorde de en stor indsats for den store menneskemængde, der havde indfundet sig, fortæller han.

Flere af Frelsens Hærs bygninger i Port-au-Prince blev ødelagt ved jordskælvet. Blandt andet bygninger, der for mindre end en måned siden husede en skole med 1.500 elever.
Trods dette besluttede skolens ledelse sig i slutningen af januar for at genoptage undervisningen for børn mellem tre og seks år. Det giver børnene en hverdag, ligesom de modtager både sund ernæring og lægehjælp.
På samme vis går livet videre for 52 børn på Frelsens Hærs børnehjem i hovedstaden. De overlevede alle jordskælvet, selvom bygningen er styrtet sammen.
– Intet kunne have forberedt mig på, hvad jeg ville se og opleve i denne pulveriserede by, erklærer Lindsay Rowe, der anslår, at der vil være behov for langsigtet hjælp for at genoprette det katastroferamte land.
I kølvandet på den armod, katastrofen har forårsaget, følger risikoen for sygdomme. Langt over 200 patienter behandles således dagligt på Frelsens Hærs lægeklinik i hovedstaden. Et arbejde den caribiske chefsekretær beskriver som ”ærefrygtindgydende”, fordi der til tider er tale om komplicerede behandlinger ved hjælp af yderst begrænsede lægelige ressourcer.