Gospelartister på turné
Laura Kjærgaard fra X-faktor, Lene Nørrelykke fra Stjerne for en aften, Rune Herholdt fra filmen Oh Happy Day og Jakob Gunnertoft fra Gunnertoft Gospel Singers er gået sammen med gospelkoret Lusangi fra Kolding om at give en musikalsk forfriskende oplevelse for hele familien.
– Gospelkunstnerne leverer old-time og nyere gospel, så det rykker helt op under kirkehvælvingerne, lover Henrik Refshauge fra Lusangi.
Artisterne starter i Grenaa Kirke den 22. februar og fortsætter til Gauerslund Kirke den 28. februar, Brændkjærkirken i Kolding den 1. marts, Vestervang Kirke i Viborg den 24. marts og slutter i Gelsted Kirke den 28. marts.