Direktøren gav sin livsbog til 300 medarbejdere

Ved sin afsked som administrerende direktør for Jyske Finans gav Hugo Martinussen en bog, som han selv havde skrevet og udgivet, til ca. 300 medarbejdere og kolleger. Bogen handler om direktørens personlige oplevelser i en stærk og livskraftig tro. Da Hugo Martinussen i januar gik på efterløn som administrerende direktør for Jyske Finans, havde ”firmaet” en balance på 13 milliarder kroner!Det var med andre ord ikke nogen legetøjsbutik, han bestyrede gennem 20 år.
Da han begyndte i 1990, var balancen (på udlån/indlån) på ca. 1 mia. kr., og der var 46 ansatte. Siden voksede antallet af medarbejdere til 135.

Snakker med Vorherre

Ved afskedsreceptionen bemærkede koncerndirektøren, at Hugo Martinussen havde ”aftalt med Vorherre”, at han ville stoppe som 63-årig, så det kunne der ikke rokkes ved.
En anden kollega sagde om Hugo, at han havde været som en patriark – ”men på den fede måde”, tilføjede han.
Gennem sin karriere har Hugo Martinussen nemlig forsøgt at have Gud på førstepladsen, familien på andenpladsen og banken på tredjepladsen. Men det har åbenbart ikke gjort ham til en dårligere direktør, at arbejdet ikke gik forud for alt.

Skrev en bog

– I det daglige arbejde kan man jo ikke gå og prædike om det, man tror på. Det er sjældent, der er mulighed for at snakke om livsindstilling.
Derfor skrev jeg en bog, hvor jeg fortæller, hvad jeg tror på og har oplevet, forklarer Hugo Martinussen. I forbindelse med sin afsked forærede han ca. 300 medarbejdere og kolleger en bog, som han selv har skrevet: ”Den fortrængte dimension”.
Heri forklarer han åbent om den personlige kristne tro, han fik i løbet af livet, de mange gange, hvor han fik et vink fra oven, og de dramatiske oplevelser med bøn og helbredelser, som han har set.

Et lysglimt

– Jeg håber, bogen kan være et lysglimt og minde nogen om den åndelige dimension, som alt for mange desværre ignorerer i vores materialistiske samfund. For hvis man søger efter svar, så vil man også finde svar, lover Jesus jo.
– Hvad sagde kollegerne til din bog?
– De var overraskede, men åbenbart meget glade for at få den. Jeg ved jo ikke, hvilken religiøs baggrund hver enkelt har. Men jeg har forsøgt at skrive bogen, så den kan forstås af alle. Og min datter Marie Louise har hjulpet mig med at luge ud i det indforståede sprog. Faktisk er der to bøger. For vi lavede en forkortet Snapshot-udgave, som er lettere at læse.
– Vidste dine kolleger, at du selv var troende?
– Ja, det tror jeg, at de fleste vidste. Men det var jo sjældent, vi talte om det, siger den nu tidligere direktør.
– Det er meget mærkeligt pludselig at have fri og skulle til at tænke på, hvad resten af livet skal bruges til, indrømmer han. Nu vil han først tage et par måneders pause, før han evt. engagerer sig i noget nyt.
– Jeg skal også en tur til Kenya for at besøge nogle missionærer.

Hårdt arbejde

Gennem sit travle liv har han været vant til at arbejde mindst 50 timer om ugen. Det har været et enormt ansvar at finansiere erhvervslivet for milliarder af kroner – uden at det gik galt.
Jyske Finans er fx langt det største finanseringsselskab for bilforhandlerne herhjemme.
– Vi har de fleste penge i det, der kan køre på hjul eller larvefødder, forklarer Hugo Martinussen med et smil.
Men trods op- og nedture i bilbranchen og anlægsbranchen er det ikke gået galt. Heller ikke under den seneste voldsomme økonomiske krise, har Jyske Finans brændt sig, mens andre banker har lidt voldsomme tab.
Måske fordi midtjyden Hugo ikke havde fidus til de smarte folk med de store armbevægelser.
– Det er vigtigt at holde øje med, hvem der står bag. Om det er troværdige mennesker.
Jævnligt ser man jo, at nogle har en eksplosiv vækst. Så vil alle være med for at få del i kagen. Man glemmer bare, at hvis der er chance for store gevinster, så er der også risiko for at lide meget store tab.
Derfor holdt vi os ude af fx Stein Baggers IT Factory, og vi har også undgået de værste følger af de islandske bankers flop.

Grådighed

– Hvorfor gik det så galt?
– For mig at se er den dybeste årsag til den økonomiske krise simpelthen grådighed.
Grådighed og manglende ansvarsfølelse for samfundet.
Man skal ikke risikere mere, end man er i stand til at bære, hvis det slår fejl. Og man bør altid tænke på, hvilke konsekvenser, det har for samfundet og andre.
Hugo Martinussen begyndte som bankelev i 1964. Dengang var der 618 banker og pengeinstitutter. I dag er der kun 180 tilbage, og de fem største sidder på 80 pct. af markedet. Det er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank eller Nykredit bank.
Hans første lederstilling var i Fællesbanken i Århus. Senere kom han til Midtbank, hvor han indtrådte i direktionen og var med i den dramatiske periode, hvor banken kæmpede for sin uafhængighed af større bankers forsøg på at overtage den. Store udlån til Jydekompagniet havde nær kostet banken livet. Det var ikke bankens eller Hugos skyld.Men en uretfærdig følge blev, at han måtte søge sin afsked. Han fik straks tilbudt et nyt job hos Jyske Bank som filialdirektør, og senere blev han ophøjet til direktør for datterselskabet Jyske Finans.
Men det er den åndelige dimension, han helst vil snakke om. Hvordan han og Mary kom i kontakt med en grundtvigsk præst i Give, der opdagede Helligånden og blev karismatisk, og hvordan de selv fik et stærkt, personligt gudsforhold. Om hvordan Gud talte til dem og ledte dem gennem syner, drømme, tungetale, profetier osv. Om engle og dæmoner. Om Full Gospell Business Men’s Fellowship Int., som Hugo blev formand for den danske afdeling af og oplevede så meget igennem.
Det er en meget åbenhjertig og modig bog af en af erhvervslivets tunge drenge. Han skjuler ikke noget, men står ved sin tro, selv om den for hans tidligere kolleger må forekomme meget vild – ikke mindst i betragtning af den ro og seriøsitet, som Hugo Martinussen samtidig udtrykker.

De to bøger, der er fyldt med dramatiske eksempler fra virkelighedens åndelige verden, kan nu også bestilles gennem Udfordringens bogsalg.