Venstre sidebanner eksempel

Fugle kongen

– en fortælling af Gert GrubeDer var travlhed i Edens have. Gud havde været optaget af at skabe blomster og frugttræer og havde fået kontrol over både dag og nat.

Illustreret af Hakon Lund Jensen

Han så på alle de stjerner, der viste sig på nattehimlen, og nød om dagen solen, der med sin kraft og varme fik alting til at gro. Alt var så smukt, lyst og dejligt i Paradisets have, som Gud havde skabt over fire dage. Men han syntes, der manglede noget i haven: De glade toner, der kunne understøtte alt det skabte.
Den femte dag besluttede Gud derfor at slippe glæden løs. Han brugte al sin fantasi og skaberlyst til at forme alle slags fugle.
Da alle var skabt, lod han dem flyve forbi én efter én, og mens de ventede på, at det blev deres tur, pippede de om, hvor enestående de var. Gud kiggede kærligt på dem og lod en bemærkning falde om deres særpræg, og ud fra det fik de navne.
Det var blevet sent på dagen. De fleste fugle var navngivet, og Gud så tilfreds op mod himlen, hvor fugle i alle mulige farver fløj omkring. Det var et sandt eventyr. Fuglene dannede et stort kor, der med hver sit næb sang glæden ud.

Pludselig dukkede en lille fugl op. Ingen af de andre fugle havde lagt mærke til den, for den var så lille og ubetydelig, og den havde endnu ikke fået navn. Gud overså ikke den lille fugl. Han havde jo selv skabt den og havde store planer med netop den, for han hyldede princippet om at gøre noget stort ud af noget småt. Fuglen satte sig afslappet og tillidsfuldt på hans hånd. Klar til at lytte.

”Du skal hedde fuglekonge” sagde Gud, ”for med din gule kongekrone skal du vise hen til den konge, som jeg har bestemt skal fødes engang i fremtiden. Jeg har givet dig en rød stribe midt i de gule fjer, fordi den kommende konge med sit blod skal frelse folk fra deres synder. Din kongekrone, som har en sørgerand, fortæller, at hans kroning vil ske i mørket. Samtidig får han en evighedskrone på, og den skal stråle som din. Ja, jeg havde alt det i mine tanker, da jeg skabte dig og gav dig den flotte fjerdragt. Du er den eneste fugl, der har fået netop de farver. Så du er helt speciel. Du er Kongen blandt alle fugle.”
Den lille fuglekonge sad først helt stum. Den forstod nemlig ikke helt, hvorfor den skulle bære den flotte titel, for der var jo så mange andre fugle, der kunne have fortjent den, f.eks. ørnen, der svævede oppe omkring bjergtoppene. Selv opholdt den sig jo kun i nærheden af jorden. Men den var glad for alle de opmuntrende ord, som pegede fremad mod en endnu større konge.
”Du skal også lige vide, hvorfor din fjerdragt er olivengrøn,” fortsatte Gud, ”det er nemlig slet ikke tilfældigt, for med den skal du pege hen på den olivenhave, hvor kongen over alle riger skal udkæmpe en kamp mellem magelighed og lydighed. Havens navn, Getsemane, som betyder ”oliepresse”, skal henlede tankerne på den olie, som presses ud af olivenfrugten på mange kværnstene. På samme måde vil kongen under hån, spot og forkastelse blive presset så hårdt, at han med sit blod vil give en lægende og rensende olie, som skal komme hele menneskeheden til gode. Olien vil blive som en mægtig flod, der med sit indhold af fred, glæde, tryghed, omsorg, lægedom og tilgivelse kan forvandle mennesker overalt.
Tæt ved olivenhaven ligger Oliebjerget, som ligeledes er fyldt med oliventræer. Her vil ét af tilværelsens mest dramatiske højdepunkter finde sted. Når tiderne slutter, skal der fra bjerget udgå en dom over hele menneskeslægten. Da viser det sig, om mennesker har valgt den rigtige konge. Som du kan se, lille fuglekonge, bærer du et navn, som er helt enestående, og med dine farver skal du være budbringer om livets absolutte midtpunkt, Kongernes Konge. Du er mit farvede visitkort,” sluttede Gud.

Nu blev fuglekongen for alvor nysgerrig. Den ville tjekke sin farvede krone og den olivengrønne fjerdragt og fløj derfor let og elegant hen til en lille sø, hvor den spejlede sig i det stille vand. Jo, det var rigtigt nok. Den havde en kongekrone på hovedet og en smuk olivengrøn fjerdragt.

Glad og veltilpas fløj fuglekongen videre, stolt over at bære et navn og en fjerdragt, der kunne bringe bud om en endnu større konge.