Sandheden er stærkere end løgnen
Morten Nebel er forstander på Skrødstrup Efterskole ved Mariager.
På min opslagstavle hænger et citat, der siger: Det, der skal til, for at det onde sejrer, er, at de gode intet gør …
Hvad gør vi? Stiller vi op og går imod det onde, eller lader vi os ofte rive med?
Ikke mange steder i Bibelen får vi så stærk og præcis en beskrivelse af det onde, som den Jesus giver os til denne søndag. Den onde, Djævelen, har altid været der. Lige fra de allerførste sider i Bibelen brugte han løgn og bedrag. Han omgik sandheden, og med listens brug fik han gjort mennesker til sine børn, da han snød Adam og Eva i Paradisets have.
I har Djævelen til far, siger Jesus og forklarer konsekvenserne. Når vi adlyder den onde, så gør vi ham til vores gud. Og så er det svært for os at høre, hvad Gud siger til os. Med det onde i vore tanker lyder det gode ofte lidt naivt og klicheagtigt. Derfor kan man have svært ved at se det gode. Svært ved at forstå, at Guds kærlighed alene kan være den afgørende faktor i vores liv.
En talemåde siger, at sandheden er ilde hørt. Og det gælder vel ikke mindst sandheden om os selv.
Vi vil helst tro på, at vi er gode i os selv. At vi kan klare livet selv. Og kunne vi bygge nogle sten på det hus, der i sidste ende fører til ære og frelse, så gjorde vi det gerne.
Men skulle vi for alvor bekende kulør og komme frem med vores inderste tanker, ville det vel ikke se helt så godt ud. I mange tilfælde ville vi udbasunere det stik modsatte. At vi er stakkels syndere, tabere, mennesker, som man egentlig ikke burde have tillid til, fordi vi falder helt ved siden af den norm, der kan sammenlignes med sandheden.
Ja faktisk må vi sige, at der kun findes ét sandt menneske. Det eneste menneske, der nogen sinde har levet uden fejl, forsømmelser, onde tanker, smudsige tanker, det er Jesus selv.
Han spørger direkte i teksten, om nogen kan påvise synd hos ham. Det var og er der ingen, der kan. Jesus siger om sig selv, at han er både vejen, sandheden og livet. Han er sandhed, hans liv er sandhed, og hans ord er sandhed.
Det er i første omgang de skriftkloge og farisæerne, Jesus henvender sig til, når han siger I har Djævelen til fader. Det var to grupper af fromme jøder, som var overbeviste om, at de havde deres på det tørre. De mente, at de havde læst Bibelen rigtigt, og at de levede et ærligt og oprigtigt liv, der mere eller mindre betød, at de nærmest var i gang med at frelse sig selv.
Og det er den tilgang til frelsen, Jesus langer ud efter. Derfor gælder de hårde ord også dig og mig, hvis vi bilder os ind, at vi er i stand til at frelse os selv. Hvis vi tror, at vi med vores evner kan gøre det samme, som Jesus gjorde, så tager vi fejl.
Jesus siger, at det eneste, der fører til evigt liv, er troen på ham. Hvis vi holder fast i hans ord, skal vi ikke se døden.
Derfor må vi sætte løgnens fader på porten. Vi må turde være lidt naive og tage Jesus på ordet. Vi må have tillid til, at han er den eneste, der nogen sinde har levet et fejlfrit liv, men på trods af det måtte lade livet på et kors. Netop fordi han var uskyldig, kunne døden ikke holde fast på ham.
Sandheden er altid stærkere end løgnen, og derfor vinder Jesus opgøret med det onde. Det er vores redning.
