Udenrigsnævnet i Mellemøsten for at ’fremme fredsprocessen’

Danmark har gode muligheder for indflydelse i den israelsk-palæstinensiske fredsproces, mener formanden for udenrigsnævnet, Eva Kjer Hansen, der ikke fik lov at komme ind i Gaza.- Vi vil skubbe til EU, så det kan spille en større rolle i den israelsk-palæstinensiske fredsproces, siger formanden for folketingets udenrigspolitiske nævn, tidl. fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), i et eksklusivt interview.Samtalen fandt sted i Jerusalem-hotellet American Colonys charmerende gårdhave ved slutningen af udenrigsnævnets ugelange rundrejse i Mellemøsten -først i Libanon og Syrien og derefter i Israel og de palæstinensiske selvstyreområder.
Eva Kjer Hansen, der ledte gruppen af 10 danske parlamentarikere, er ny på posten som formand for nævnet og siger, at hun helt tilbage i 1980’erne begyndte at interessere sig for udenrigspolitik og sikkerhedspolitiske anliggender.
Det er blot fire måneder siden en anden gruppe fra folketinget, udenrigsudvalget, besøgte området, og det forekommer, som om disse besøg med så kort mellemrum måske er at ødsle med danske skatteyderes penge.
Forskellen på ”udvalget” og ”nævnet”, siger Eva Kjer Hansen, er sammensætningen af medlemmerne. Hun fremhæver, at nævnet er den folketingsgruppe, som regeringen ifølge grundloven skal rådføre sig med i alle spørgsmål af større betydning for Danmarks udenrigspolitiske linje.
– Dette er ikke sagt for på nogen måde at forklejne udenrigsudvalget betydning, siger hun. Vi har forskellige interesser i udvalgene og behov for at følge op på det.
Budgettet for udenrigsnævnets Mellemøstrejse er 460.000 kr., oplyser hun.
Folketingsmand Naser Khader (KF) var med på den forrige tur og er også med på denne, hvilket Kjer Hansen finder helt naturligt.
Om hans deltagelse i denne rejse siger hun, at han er meget bekendt med forholdene i området og har aktuel viden, hvilket også er i danske skatteyderes interesse. Hans kendskab til forholdene medfører, at den danske gruppe bliver meget skarp i de diskussioner, den har, siger hun.
Videre siger nævnsformanden, at Danmark har et behov for at påvirke den politiske udvikling.
– Under vores besøg i Damaskus, siger hun, understregede vi over for præsidenten, Bashar Assad, at man synes, det ville være godt, hvis Syrien underskrev en associeringsaftale med EU.
– Hele vejen rundt har vi givet vores syn på tingene og haft gode diskussioner om forholdene, siger hun. Vi må også forholde os til de midler vi sætter ind i bistand til kørende projekter – at pengene er givet godt ud. Der skal være kontrol og opfølgning med brugen af skatteborgernes penge.

Danmarks rolle

På spørgsmålet om Danmark kan spille en særlig rolle i forbindelse med fredsprocessen, siger Eva Kjer Hansen:
– Mellemøsten betyder jo noget for os alle. Jeg synes, det er vigtigt, at EU kommer til at spille en større rolle i regionen. EU er den største handelspartner og den største donor, og det kan godt ærgre mig, at EU ikke står stærkere i forhold til fredsprocessen.
Danmark har en oplagt interesse i dette. Mellemøsten er et konfliktområde, der har konsekvenser for Europa og dermed Danmark. Danmark har en mulighed for at påvirke det, der sker, og vi vil prøve at få EU til at stå samlet og hermed fremme fredsprocessen.
Det handler om at gå aktivt ind i diskussionerne og gøre vores synspunkter gældende på det næste EU-møde. Disse er baseret på den diskussion, vi får i nævnet efter vores hjemkomst.
Adspurgt om hvad den danske linje er, siger hun:
– Først og fremmest ønsker vi en fredelig proces. Vi vil gerne have den i gang påny, og at der vil blive taget nogle initiativer. Hvis det drejer sig om konkrete modeller efter afslutningen af vores rejse, er det jo sådan, at jo flere svar man får, des flere spørgsmål er der at stille. Selv om Danmark er et lille land, kan vi godt komme til at fylde noget – gennem EU. Jeg mener, at det er nødvendigt lige nu. Vi mangler at se fremskridt. Vi mangler at se, at EU’s medlemslande har viljen.
Videre siger hun:
Jeg tror, at Danmark har gode muligheder for at øve en indflydelse og skubbe på, så EU gør noget mere. Under hele vores rejse hørte vi blot USA, USA, USA. Det kan ærgre mig, for jeg tror, at EU kan gøre en forskel.
Danmarks bistand til palæstinenerne er på 200 millioner kroner årligt, og den omfatter såvel direkte hjælp som fx humanitær nødhjælp – både på kort sigt og langsigtet – og med danske ydelser gennem FN.

Gaza

I forbindelse med det danske besøg er der opstået en mindre kontrovers mellem Israel og Danmark. Den danske delegation havde ytret ønske om at besøge Gaza-striben, men anmodningen blev afvist, og dette protesterede Danmark imod, bl.a. ved at indkalde den israelske ambassadør i Danmark til en samtale i udenrigsministeriet.
Det forekommer imidlertid, som om man på dansk side ikke kender reglerne for besøg i Gaza. En talsmand for det israelske udenrigsministerium siger:
– Vi har ingen indflydelse på, hvem der kommer ind i Gaza fra den egyptiske side, men det har vi, når det drejer sig om indrejse til Gaza fra Israel. Hovedreglen er at et enkelt land ikke får en sådan tilladelse, idet dette vil give Hamas en legimitet, som vi ikke ønsker at fremme. FN-generalsekretær Ban ki-Moon har fået tilladelse til at besøge Gaza fra Israel-siden, men det er fordi han repræsenterer en multinational organisation.
Talsmanden fortsætter:
– Da danskerne hørte, at han kunne komme ind i Gaza, anmodede de påny, men blev afvist med henvisning til den israelske politik. Vi tillader imidlertid diplomater adgang, og den danske ambassadør kan rejse ind i Gaza, men vi tillader altså ikke en delegation fra noget enkelt land, idet dette blot er til benefice for Hamas.
Så vidt det israelske udenrigsministerium. Til dette siger Eva Kjer Hansen:
– Vi har ikke fået assistance fra israelsk side til at komme ind i Gaza. Det er jeg meget utilfreds med, og det har jeg kritiseret over for det israelske udenrigsministerium. Vi anser det for helt naturligt, at vi kan komme ind i Gaza og bl.a. se brugen af den humanitære hjælp.