Hvornår går vi ud af Folkekirken…?

For mit eget vedkommende har jeg for flere år siden gjort op med mig selv, at den dag man i folkekirken indfører et autoriseret ritual til velsignelse af noget, som Bibelen i utvetydige vendinger fordømmer som ’unaturlig omgang’ og ’vederstyggelighed’, og som udgør et direkte angreb på Bibelens tale om det hellige mysterium, som kærligheden mellem mand og kvinde er og indeholder, så er mine dage i folkekirken talte.
Det gælder, uanset om der bliver tale om ægteskab, registreret partnerskab eller kirkelig velsignelse.
Når jeg lufter denne holdning, bliver jeg ofte mødt med spørgsmålet: ”Burde du så ikke have meldt dig ud for længe siden?” Der argumenteres med, at der i folkekirken allerede mange steder og på mange måder praktiseres i strid med Bibelen og bekendelsesskrifterne.
Således er der jo ubestrideligt mange præster, som blæser højt og flot på præsteløftet og prædiker i modstrid med evangeliet, uden at nogen biskop løfter et øjenbryn af den grund. Praktiserende homoseksuelle accepteres som præster i kirken, og i mange stifter har man allerede i dag biskoppens tilladelse til at velsigne homoseksuelles samliv i kirken.
”Burde du så ikke have meldt dig ud for længe siden?” Dertil kan jeg kun svare: Det er muligt, at jeg burde have gjort det allerede, men det er da det dårligst tænkelige argument for ikke at gøre det nu. Det svarer vel til at sige: ”Din hånd er allerede lidt forbrændt, så nu kan du såmænd lige så godt lade den blive inde i ilden.”
Sådan kan man jo også sige, den dag fortabelsens mulighed officielt bliver afskaffet i folkekirken, den dag der indføres ritualer til velsignelse af skilsmisse og til velsignelse af en påtænkt abort (hvem sagde barneofring?), eller den dag satanisterne i ligeberettigelsens og tolerancens hellige navn får lov at låne kirkebygningerne til deres ritualer (når bare de husker at vende korsene opad igen, før de går).
Det er selvfølgelig en meget trist beslutning at træffe, fordi en udmeldelse repræsenterer et stort tab af muligheder, tab af bekvemmelighed, tab af tradition og historie, tab af dejlige, gamle kirkebygninger og tab af mange andre gode ting ved folkekirken. For mig er der bare ingen vej udenom. Folkekirken bevæger sig langsomt, men uimodståeligt længere og længere væk fra sit oprindelige grundlag, og for den, der ønsker at blive stående på dette grundlag, vil der uden tvivl blive mange flere kameler at sluge i de år, der kommer.
I mine øjne er kampen for at bevare folkekirken som en evangelisk-luthersk kirke på Bibelens og bekendelsesskrifternes grund ved at være tabt. Nu starter så kampen for at genopbygge en evangelisk-luthersk kirke i Danmark. Jo flere vi bliver til at kæmpe den kamp, jo større chance er der for, at den vil lykkes. Også af den grund vil jeg opfordre alle ’reaktionære mørkemænd’ som mig selv til ikke at udskyde den ubehagelige beslutning, men melde sig ud, når dette næste store søm snart slås i folkekirkens ligkiste.
(Forkortet af red.)

Helge Hoffmann
Ørslevklostervej 76,
7840 Højslev