Venstre sidebanner eksempel

Dansk indvandrer

Indvandrere går i underligt tøj, spiser underlig mad, som lugter, og så bor de i små enklaver, hvor de holder fast i deres egne traditioner frem for at assimilere sig med samfundet og blandt andet lære landets sprog.Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det må være som udlænding at skulle bosætte sig i et fremmed land med en helt anden mentalitet og helt andre værdier og synspunkter, end man finder i sit eget land.
Jeg er indvandrer. Eller tilflytter. Kald det hvad I vil, det går ud på det samme.

Selvom jeg køber tøj i urimeligt store mængder her i Israel, sammensætter jeg det stadig således, at en anden skandinaver sagtens vil kunne genkende mig som en artsfælle. Ifølge israeleren, som efterlever kosherreglerne, spiser jeg underlig mad, og gerne svinekød i alverdens afarter. Jeg spiser skalddyr og har intet problem med at bælle et glas mælk dertil.

Jeg bor med en dansker, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at hænge ud i det danske fællesskab, hvor vi taler dansk, hører dansk musik, laver danske jokes, ser danske film, fejrer danske traditioner, hepper på Danmark i Melodi Grand Prix og samles for at se Danmark spille i VM – mens vi spiser dansk slik. Om lørdagen går jeg i den danske kirke og får en gudstjeneste på dansk.
Jeg overholder ikke sabbatten, jeg bebyrder ikke mig selv med at lære hebræisk, og jeg afprøver ikke koncerter med israelske kunstnere, til trods for at jeg elsker koncerter.

Hvad er det, som gør det så vigtigt for os at holde fast i det at være dansk? Når man er væk hjemmefra, kan man ikke få nok dansk. Det er det samme, når danskere møder andre danskere på ferien. Man agerer som om, man er bedste venner. Bare fordi man har én ting tilfælles: sin nationalitet.

Når jeg hører folk beklage sig over, at indvandrerne i det danske samfund holder sammen i små grupper og holder fast i deres gamle værdier, forstår jeg det. Man ville gøre det samme selv, hvis man blev revet ud af sine faste rammer og sat ind i et fremmed land med en fremmed kultur.
Af Astrid Pedersen
Udsendt som voluntør af Israelsmissionens Unge