Agnethe brænder for Bibelen

Agnethe Zimino har været præst i 25 år. Vil gerne starte bibelhøjskole.
Hvordan være begejstret for præstegerningen efter 25 år i med- og modgang?Agnethe Zimino fra Korsvejskirken i Kastrup har måske svaret. Hun har netop fejret 25 års jubilæum som præst, og noget tyder på, at hun har tænkt sig at fortsætte:
– De bedste oplevelser har været at se folk komme til tro og se dem forandre sig fra dag til dag. At se mennesker få nyt mod og ny tillid til både Gud og mennesker. At se menigheden vokse og gro midt i en tid, hvor man ellers varsler folkekirkens forfald!

Agnethe Zimino blev ordineret den 24. nov. 1985 i Københavns Domkirke. Ugen efter var hun ansat som sognepræst i Kastrup kirke, der ti år efter flyttede til nabokirken, som er Korsvejskirken, hvor hun er præst nu.
Før præstetiden var Agnethe Zimino lærer på Vejen Højskole Kibbutz, som var en bibelhøjskole i midt-firserne. Inden da var hun landsdelssekretær i Sudanmissionen, det nuværende Mission Afrika. Her tog hun særuddannelsen i teologi og fik dermed tilladelse til at søge embede som sognepræst i Folkekirken.
– Jeg kunne skrive en bog om, hvad man ikke skal gøre, når man er ny præst, og jeg tror, jeg har lært at færdes med lidt større langmodighed og tålmodighed, end jeg havde de første år som præst. Jeg var vist lidt af en bulldozer i begyndelsen og fik mine udfordringer, fordi jeg handlede for hurtigt og kommunikerede for dårligt. Nu har jeg lært, at ting tager tid, og at alt ikke kan forandres ”overnight”. Jeg har opdaget, hvor vigtigt det er, at der er kærlighed, og at tilliden til hinanden er noget, man skal opdyrke hos hinanden og ikke bare skal tage som en selvfølge, siger Agnethe Zimino i dag.

Agnethe Zimino er oprindelig skolelærer i Stedsted i Thy og uddannet på Haslev Seminarium i 1967.
Hun er gift med Gerner, der også er dybt engageret i menighedsarbejdet. Agnethe er også med i Dansk Oases lederskab og formand for I Mesterens Lys under missionsselskabet Aeropagos.
Hvordan sikrer I god gammeldaws kristendom i mødet med de nyreligiøse?
– Jeg er begejstret for arbejdet blandt de mange åndeligt søgende, som vi jo møder rundt omkring på de alternative messer. Gud er i gang med at røre ved mennesker uden for kirken, og det er vores meget vigtige opgave at møde dem, hvor de er, og så være villige til at vandre sammen med dem for at føre dem til Jesus Kristus. Kommer de fx til vore Sindsrogudstjenester, bliver de måske engageret i kirken. Går de senere med på et Alpha-kursus eller kommer til kirkens bibelundervisning, eller tager på retræter eller andre kurser, vokser de åndeligt ind i det, du kalder ”god gammeldaws kristendom”.
– Jeg ser den bibelhøjskole, som jeg har haft i alle mine år som præst, som meget, meget vigtig, og jeg kunne ønske, at vi i Folkekirken i København havde en bibelskole, som lignede den lille højskole i Vejen, hvor jeg i sin tid underviste i bibelkundskab.

– Nu og da kunne jeg have lyst til at være med til at starte sådan en bibelhøjskole med daglig undervisning og med kurser af forskellig opbyggelig og åndelig art. En discipelskole, hvor unge og ældre kunne få lov til at begejstres over Bibelen og kunne lære noget om, hvilke praktiske konsekvenser det også har at være en discipel af Jesus.
– Det er vigtigt med bibelundervisning, for at mennesker kan vokse i troen og blive rodfæstet og grundfæstet. Helligånden skal have lov til at virke endnu mere i mennesker, så vi også kommer ud med et evangelium – et godt budskab til folk. Folk har brug for at blive fodret med Guds ord, som så skaber, hvad det nævner i Helligåndens kraft.
– Der er alt for lidt forventning og tillid og tro på, at Gud er den samme, i går, i dag og ja, til evig tid!
– Vi er alt for nedslåede over kirkens tilstand. Det ødelægger vores glæde i Kristus. Der skal meget mere fokus på Ordet og Ånden i vore kirker, så vil mennesker blive disciple, og så vil vækkelsen måske komme!