Stop med at kritisere din ægtefælle
Lektion 33Før jeg skrev dette, stillede jeg min mand et overraskende spørgsmål: Hvornår har jeg sidst kritiseret dig?
Jeg ventede, mens jeg lagde vægten på skiftevis det ene og det andet ben, idet jeg regnede med at få noget at høre, som jeg ikke brød mig om. Endelig så min mand Myron op og sagde: Jeg husker det ikke, elskede. Jeg ved ikke, hvornår du sidst kritiserede mig. Det er så længe siden. Måske et år?
Jeg følte mig både lettet og chokeret over at høre om min egen succes – specielt fordi jeg ved, jeg har kritiseret Myron dagligt i 41 år.
14 til 16 måneder tidligere, mens jeg var i gang med forarbejdet til denne bog, stødte jeg på følgende citat af Ed Wheat, og det inspirerede mig til at holde op med at kritisere min mand: Sandheden om kritik er næsten skræmmende, når man forstår den helt: Kritikken kan i virkeligheden give kærligheden, intimiteten og alt det gode, du ønsker at basere dit ægteskab på dødsstødet… Jeg ved ikke, hvornår min kone og jeg sidst kritiserede hinanden. Efter at have levet sammen i så mange år lægger vi ikke mere mærke til personlige fejl hos hinanden, for vi er så optaget af glæden ved at leve sammen hver dag.
Et ægteskab som er så dejligt, at vi ikke engang er opmærksomme på hinandens personlige fejl, lyder utroligt. Men vi skal ikke blot forestille os det – vi skal arbejde for, at det skal blive sådan. Wheats ord skræmte mig til at beslutte mig til at forandre mig. Hvorfor skulle vi fortsætte med en praksis, som med garanti ødelægger kærligheden, intimiteten og alt det gode, som vi ønsker skal præge vores ægteskab?
Lad mig fortælle en historie om en mand, som vi gav råd. Desværre forkastede han vore stærke advarsler mod at kritisere sin ægtefælle. Denne meget tynde mand havde en meget tyk kone. De kom begge for at få rådgivning og hjælp. Hver gang hun spiste is, kage, tærter eller franske kartofler, sagde hendes mand: Prøv lige at se på dig selv, og hvad du stopper i munden. Du burde skamme dig. Hvorfor lyver du for mig og siger, du ønsker at tabe dig?
Da vi spurgte, om kritikken virkede, svarede hun. Hver gang han taler til mig på den måde, tager jeg en portion mere – bare for at irritere ham. Hun sukkede dybt; så ned over den bulende mave og græd: Jeg ville ønske, at han ville acceptere mig, som jeg er. Jeg tror, det ville motivere mig mere til forandring end kritikken.
Angreb, kritik og det at køre på den andens mangler og fejl fører aldrig til noget godt. Det endte med, at den tynde mand lod sig skille fra sin kone. Lige efter begyndte hun på en slankekur.
Tænk hvor fuldkomment alt ville være, hvis kritikken havde virket!
Hvorfor kritiserer vi? Baggrunden for kritik er som regel, at man har en overdrevet følelse af at være betydningsfuld; en overlegenhedsfølelse, fordi man tror, man ved, hvad der er bedst for den anden. Så hvis bare den anden ville høre på mig! Når vi ydmyger den anden, føler vi os overlegne, og vi siger til os selv: Jeg kunne aldrig finde på at gøre det, som hun/han gør!
På en eller anden måde har vi fået den (forkerte!) opfattelse, at kritik ændrer folk. Det gør den ikke! Faktum er, at det vi ønsker at ændre, bliver fastlåst, hvis vi kritiserer. Her er årsagen:
Kritik medfører, at den anden føler sig slået ud og tømt for selvværd. Efter et angreb fra ægtefællen oplever man et behov for noget, der kan få en til at føle sig bedre tilpas/føle trøst. (Såsom mad, alkohol eller sex uden for ægteskabet).
Kritik inspirerer til mere kritik. En kritisk ånd fremkalder kritik fra den andens side som gengæld. Snart er atmosfæren i hjemmet forgiftet af en negativ indstilling.
Kritik kan kvæle den andens kærlighed og føre til, at hun/han får noget imod dig!
Kritik bryder loven for beundring. Folk tiltrækkes af dem, som beundrer dem og frastødes af dem, som ser ned på dem. (Gary Smalley: The Joy of Committed Love, Zondervan, Grand Rapids.)
Kritik indrullerer os i Satans hær, så vi gør hans gerninger mod den, vi elsker. John Drescher skriver: Hvis vi vil hjælpe andre til at blive gode mennesker, skal vi arbejde på det ved stadig ros og opmuntringer. Det er den slags varme og godhed, vi alle trænger til for at kunne forandre os til det bedre.
Når I stiller hinanden følgende spørgsmål, skal I lytte specielt efter. Lyt for at forstå – ikke for at blive enige. Du stiller ikke spørgsmål til din ægtefælle for at få et forstandsmæssigt svar men en følelsesmæssig respons på, hvad hun eller han føler.
Lad denne dag blive den første dag, hvor I ikke kritiserer hinanden!
Hvor meget føler du dig accepteret af mig? Brug en skala fra 1 til 10, hvor 10 betyder fuld accept og 1 meget lidt. Hvordan er du kommet frem til dette tal? Har du følt det sådan det meste af vores ægteskab?
Advarsel! Husk: at lytte kræver en lukket mund og to åbne ører!
Hvornår kritiserede jeg dig sidst? hvordan føltes det?
Hvad vil du gerne have, at jeg skal holde op med at kritisere ved dig?
Glem ikke at takke ægtefællen for hendes eller hans ærlighed. (Det skader heller ikke med et knus!)
Bestem dig i dag for at holde op med at kritisere din ægtefælle. Bed hende/ham om at minde dig om det – venligt og med et smil – hver gang du glemmer det og begynder at kritisere igen.
