POLITISK STORMVEJR I ISRAEL EFTER BARAKS “UDSPEKULEREDE MANØVRE”

Israels engang så velrenommerede Arbejderpart har tabt mere af glansen, efter at partiets formand, forsvarsminister Ehud Olmert, har brudt med partiet og vil oprette et nyt i stedet – og han har hermed rystet næsten alle politiske kredse.Det har længe været ventet, at Barak ville gøre et politisk træk, efter at være blevet presset til at trække sig ud af regeringen på grund af manglende fremskridt i fredsprocessen.

Ved en kompliceret manøvre i ledtog med statsminister Binyamin Netanyahu – en aktion som nogle betegner som “udspekuleret” – har Barak på en pressekonference meddelt, at hans nye udgave af Arbejderpartiet,- ved navn “Uafhængighed”, vil forblive i Netanyahus regeringskoalition, og at han fortsætter som forsvarsminister.

Så hvad er der opnået ved Baraks chokmanøvre? Meget lidt, udadtil, men ikke så lidt på den indre front, med klarere linjer ideologisk.

Sammen med Barak har tre Arbejderparti-ministre – industri-, handels- og arbejder-minister Binyamin Ben-Eliezer, socialminister Isaac Herzog og minister for mindretalsanliggender, Avishai Braverman – indgivet deres tilbagetræknings-begæring til Netanyahu, samtidig med at de kritiserede Baraks aktion og sagde, at tidligere Arbejderparti-formand, Yitzhak Rabin, ville have været lige så forarget og have “vendt sig i sin grav”.

De øvrige otte Arbejderparti-afvigere vil blive en del af oppositionen i det 120 mandater store knesset.

Med denne udtræden fra Arbejderpartiet er Netanyahus flertal i knesset dalet fra 74 til 66 mandater. Men uden en trussel om udtræden af regeringskoalitionen, vil regeringen nu blive anset for mere stabil end tidligere, ikke mindre.

Barak havde i forvejen informeret Netanyahu om sit planlagte brud med Arbejderpartiet – og var blevet forsikret om, at han ville kunne fortsætte som foprsvarsminister.

I en udtalelse om oprettelsen af “Uafhængighedspartiet” sagde Barak:

– Vi har støttet regeringens bestræbelser på at fremme en aftale med palæstinenserne og nabolandene, men vi syntes ikke, det var passende at stå med et stop-ur vedrørerende denne komplicerede proces. Og vi accepterede ikke den selvpiskning hos de, der opfatter staten Israel som ene-ansvarlig for de manglende fremskridt i den diplomatiske proces. Presset inden for Arbejderpartiet har hos palæstinenserne skabt den illusion, at regeringen var ved at falde, og at det ville være ønskeligt og i deres interesse at vente på en mere “passende” regering.

Kapstrid om formandspost
De to tidligere Arbejderparti-ministre, Isaac Herzog og Avishai Braverman vil nu kappes om formandsposten over “Uafhængighedspartiet”.

Herzog udtalte følgende:

– Arbejderpartiet som grundlagde staten Israel, er nu blevet befriet for en pukkel på dets ryg. Ehud Baraks maskerade er forbi.

Netanyahu udtalte på et møde med Likud-partiledere, at “hele verden ved, også palestinenserne, at denne regering vil blive her i de kommende år, og at det er med denne regering, fredsprocessen skal føres. Jeg ønsker at fremme denne proces på basis af vor interesse i at opnå sikkerhed og fred”.

Spørgsmålet hvordan den nye situation kan fremme fredsprocessen, besvares af en israelsk politisk komentator , Gil Hoffman, således:

– Der er ikke længere en kunstig tidsfrist med at opnå et diplomatisk gennembrud med palæstinenserne inden Arbejderpartiets konvention. Nu kan man stræbe efter nye diplomatiske ideer – stille og uden frygt for at de vil blive afsløret i utide. Styrkelsen af koalitionen sender et budskab til præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, og USA’s præsident Barack Obama om, at de ikke bare kan vente på. at Netanyahu-regeringen vil falde. De hænger på ham i den overskuelige fremtid, så de må forhandle med ham nu.

Splittelsen inden for Arbejderpartiet vil kunne blive et knock-out slag, som vil kunne forhindre partiet i at komme sig inden det næste knessetvalg. Imidlertid har partiet nu tid til at vælge en ny leder og opbygge sig selv i oppositionen.

Lederen af oppositionen i knesset, formanden for Kadima-partiet, Tzipi Livni siger, at det politiske skifte må medføre nyvalg.

Den palæstinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat, afviser, at palæstinenserne har ventet på en ny israelsk forhandlingspartner.

– Vi ved, at denne regering er stærk, og vi har aldrig talt om dens sammensætning eller et behov for at ændre den. siger han.