Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg er en kvinde, lige blevet fyrre, pædagog, har kæreste, ingen børn. Mit liv har altid været præget af, at jeg har skullet tage mig af andre – tidligt min mor, som begyndte at drikke, efter at min far forlod hende, da jeg var 10, og også mine 2 yngre søskende. Jeg var nærmest mor for dem, og vi har i dag et meget nært forhold til hinanden. Problemet er, at jeg meget gerne vil fortsætte med at have et nært forhold til mine søskende, men jeg synes samtidig, at jeg bliver holdt fast i mor-rollen over for dem. Det gør sig også gældende i forhold til andre af mine relationer. Der kan jeg også have svært ved at melde mig selv på banen. I stedet er jeg primært den lyttende og omsorgsfulde, men det kommer mest til udtryk over for mine søskende. Jeg vil gerne lære at sige fra, men uden at miste mine søskende/relationer.
Venlig hilsen E.
Kære E.
Det lyder som om, at du i en tidlig alder har følt, at din mor og dine søskendes eksistens var dit ansvar. Ingen har fået forklaret dig, at det var et helt urimeligt krav du dér stillede til dig selv, så sandhedsværdien i det er aldrig blevet anfægtet. At du både skulle og kunne sætte dine egne behov til side, er derfor efterhånden blevet en integreret del af den måde, du opfatter dig selv på.
Rutiner og vaner er svære nok at bryde i sig selv, men det du beskriver, er mere end en vane det er blevet en livsstil, et grundlag for, hvordan du agerer og forholder dig til resten af verden på.
Hvordan bryde sådan et mønster og begynde at se sig selv på en ny måde? Dette kan være både overvældende og skræmmende; vi har alle brug for den tryghed, som rutiner og forudsigelighed giver os, og en radikal ændring som at skulle begynde at tænke på og om sig selv på en helt ny måde får os som regel helt ud på glatis. Jeg føler mig så akavet eller jeg bliver simpelthen så usikker, siger mange.
Og det er forståeligt nok, for det man er i gang med, er faktisk at fortsætte sin personlige udvikling som 10-årig men i en voksens krop, og med de voksne krav og forventninger, som andre og vi selv stiller til os. Billedlig talt kan man sammenligne det med, at en voksen skal lære at cykle. Det er legende let for de fleste, noget vi ikke engang tænker over, men for den voksne, der aldrig har lært det, er det skræmmende, uoverskueligt, måske flovt og absolut akavet at kaste sig ud i.
Så når du gerne vil ændre på din rolle over for dine søskende og andre relationer, så vær for det første opmærksom på, at det tager tid!!! Sæt meget små og overskuelige krav til dig selv, øv dig i ganske små ændringer ad gangen og vid, at du vil falde tilbage til gamle mønstre 9 ud af 10 gange i starten. Men fokusér på den 10. gang, hvor det lykkes! Lav gerne en liste, hvor du skriver op, hvilke ting du ønsker, der skal ændres, og formulér gerne konkrete sætninger, som du kunne tænke dig, var en del af dit repertoire! Kryds af, hver gang du har ført en ting/sætning ud i livet.
For det andet skal du vide, at netop frygten for at miste dine søskende er en af de ting, der holder dig fast i den gamle rolle.
Hvis du altså vil ud af den rolle, bliver du nødt til at se den frygt i øjnene og udfordre den. Hvor skræmmende det end må være, er du nødt til at melde dig selv lidt mere på banen, for det har du brug for, og det indebærer den risiko, at andre ikke nødvendigvis bifalder det. Sørg for at have nogen, der kan støtte dig i denne proces, nogen som kan opmuntre dig, hvis du oplever at blive mødt med mindre forståelse, end du havde håbet på. Husk også på, at det hele jo også er et gammelt mønster for dine søskende, så måske deres reaktion kan tolkes som afvisende, men i virkeligheden er et udtryk for forvirring og undren.
Giv også dem tid til at vænne sig til den nye rollefordeling. Helt konkret kan du prøve at starte med at være opmærksom på at sætte dig på dine hænder og din tunge, dvs. ikke melde dig til at overtage ansvaret fra andre i ord og handling. Det er for mange mindre skræmmende end at tage en konflikt eller sige direkte fra, og hvis du opøver den egenskab er du allerede godt i gang med at ændre på den gamle rollefordeling.
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg har brug for at vide, om der er noget helt galt med mig! Jeg er nemlig ekstraordinært optaget af dramaer i hverdagen alle former for dramatik. De fleste mennesker synes vel, det er interessant eller fascinerende, når der sker noget usædvanligt omkring dem, men jeg har lagt mærke til, at jeg er nærmest helt afhængig af det. Det er flovt at indrømme, men jo større drama, jo bedre, og ikke kun når det er gode nyheder, men også dårlige nyheder, selv hvis det er om skilsmisse, sygdom, dødsfald osv. Det er bestemt ikke fordi, jeg glæder mig over andres ulykke, tværtimod, men det er bare som om, at det er blevet et slags drug for mig. Jeg synes selv, det er langt ude, men ved ikke, hvordan jeg skal få det til at gå væk.
Den afhængige!
Kære Afhængig
Når man taler om afhængighed, uanset hvilket stof eller emne, det drejer sig om, så handler det altid om, at brugen af det pågældende stof/emne imødekommer et eller andet behov i os. Der kan være tale om, at man flygter ind i rusen, altså fjerner fokus fra noget ubehageligt eller at man opnår en bestemt oplevelse/følelse, altså tiltrækkes af længslen efter noget behageligt. Det overlapper som regel hinanden, men det kan være et godt udgangspunkt at have, når man vil til bunds i en afhængighedsmekanisme.
I dit tilfælde er stoffet dramaer i hverdagen begivenheder som på forskellige måder gør et eller andet vigtigt for dig. Så for at kunne ændre på det, er du nødt til at undersøge, hvad det er, du får ud af det? Er det den opmærksomhed, det giver, at kunne fortælle det videre? At du pludselig bliver interessant? Er det anledningen til at lade andre dagligdags ting træde i baggrunden? En slags flugt fra et måske for kedeligt eller på andre måder utilfredsstillende liv? Eller er det kicket ved at være den, andre har brug for, når de er i (primært) kriser?
Prøv at tænke over disse ting find ud af, hvad fordelen ved hverdags-dramaerne egentlig er. Når du har fået identificeret dette, kan du begynde at arbejde med, hvad du selv kan tage ansvar for at gøre anderledes: hvad skal der mere eller mindre af i dit liv, så dramaerne bliver overflødige? Måske skal du til at skabe dine egne dramaer i dit eget liv på en god måde få eventyret og spontaniteten mere ind! Det behøver ikke nødvendigvis være dyrt og farligt, men kan opnås på mange andre kreative måder her er det kun fantasien, der sætter grænser. Og hvis du er blank på det område, så snak med veninder og venner om det, få gode råd, input og erfaringer fra andre.
God arbejdslyst!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
