Venstre sidebanner eksempel

Sognepræster i krise

Mange danske sognepræster er kommet i en
samvittighedskrise over ritualet om vielse
af homoseksuelle. Skal de følge Bibelens ord –
eller dét, der for tiden er politisk stemning for..?
Mange vil afvise at gifte to af samme køn,
men føler, det er svært at forklare sig…- Det er svært at udtale sig mod et vielsesritual for to af samme køn uden at komme til at fremstå som fordømmende.

Sognepræst Erik Bjørn er glad for sin kirke, både lokalt og på landsplan, men han er betænkelig ved det nye ritual.

Sådan siger Erik Bjørn, sognepræst i Sevel, Herrup og Trandum sogne, der ligger i Holstebro kommune.
– Hvis man ikke vil velsigne homoseksuelle par, bliver det af nogle opfattet som manglende accept af en gruppe mennesker. Det er svært at få nuancerne med.

Fordømmer ikke

For Erik Bjørn er det vigtigt at pointere, at han ikke fordømmer nogen – hverken de homoseksuelle eller dem, der har en anden holdning til spørgsmålet end ham selv.
– Jeg kan jo se, hvad der står om emnet i Bibelen, men jeg har ikke selv stået tæt på følelsesmæssigt, så derfor vil jeg nødig udtale mig alt for bombastisk.
Samtidig er han dog ikke i tvivl om, hvad han selv mener om det nye ritual, som formentlig er på vej.
– Ritualbogen er et synligt udtryk for Folkekirkens bekendelsesgrundlag. Indtil nu har der været enighed om de ritualer, der har stået der. Der har ganske vist været en vis uenighed om, hvornår ritualerne skulle anvendes. Eksempelvis har nogle været imod ordination af kvindelige præster og vielse af fraskilte, men selve ritualerne har vi været fælles om. Der har også været nogle præster, der har brugt et uautoriseret ritual til velsignelse af registreret partnerskab, og det har været en del af Folkekirkens bredde og rummelighed. Det afgørende nye er, at der nu kommer et autoriseret ritual, der ikke har noget bibelsk grundlag, og som en del af os ikke synes, at vi kan bruge.
– Med præambelen med mulighed for fritagelse kan man måske til nød sige, at alle stadigvæk er rummet. Men det er en udstilling af en uenighed i Folkekirken, når man er nødt til at skrive et forbehold. Desuden ser præambelen kun ud til at skulle gælde for præster og ikke for det øvrige kirkepersonale. Det harmonerer ikke helt, for det er jo ikke kun præsten, der har sin samvittighed med på arbejde.

Intet positivt grundlag

Erik Bjørn hæfter sig ikke først og fremmest ved de tekster i Bibelen, der omtaler sex mellem to af samme køn, selv om de uden undtagelse markerer en klar afstandtagen.
– Det er jo et spørgsmål om Bibelens etiske syn på homoseksualitet, og den drøftelse synes jeg hører til et andet sted. Når vi snakker om et ritual, synes jeg, det vigtigste er, at der mangler et positivt bibelsk grundlag at bygge det på.
– Derfor kan man også se, at de tekster, som bliver brugt i forbindelse med vielse af homoseksuelle par – enten i Sverige eller i den vejledende ordning for gudstjenestelig velsignelse af indgåelse af registreret partnerskab, der blev udsendt af nogle af biskopperne i 2005 – er tekster, som man river fuldstændig ud af deres sammenhæng og nærmest giver en helt ny betydning. Der er simpelthen ikke noget at hente, som man kan bruge i den sammenhæng.

Mister troværdighed

Hvis ritualet bliver vedtaget, mener Erik Bjørn, at Folkekirken mister troværdighed, fordi den indfører et ritual, som ikke kan begrundes i Bibelen eller bekendelsesskrifterne.
Han hæfter sig også ved, at udvalget om Folkekirken og registreret partnerskab lægger op til at bibeholde en skelnen mellem ægteskab mellem mand og kvinde på den ene side og registreret partnerskab mellem to af samme køn på den anden side.
– Der er fortalere i Folketinget for et egentligt kønsneutralt vielsesritual, men det er ikke det, udvalget foreslår. De lægger meget vægt på, at ægteskab mellem mand og kvinde har en helt særlig bibelsk begrundelse.
– Alligevel udspringer ønsket om et ritual for to af samme køn jo af en parallelisering med ægteskabet, og det vil i høj grad blive opfattet som det samme. Det, mener jeg også, trækker noget af det bibelske grundlag for ægteskabet væk. Ved en vielse bruger vi bibeltekster om, at Gud skabte mennesket som mand og kvinde, og at en mand forlader sin far og mor og holder sig til sin hustru. Vi taler meget om kønsforskelligheden, og det kommer til at klinge lidt hult, når vi får et nyt ritual, der gør det samme, men med et helt andet udgangspunkt.
– En anden konsekvens af ritualet vil være, at nogle vil mene, at Folkekirken bevæger sig endnu længere væk fra sit grundlag, og vil danne valgmenigheder og frimenigheder eller tilslutte sig eksisterende frikirker. Den proces er allerede begyndt, men den vil blive accelereret.

Forlader ikke kirken

Erik Bjørn er dog ikke en af dem, der overvejer at forlade Folkekirken. Han er glad for sin præstegerning i Sevel, Herrup og Trandum, hvor han har været i 11 år, og han er glad for Folkekirken som arbejdsgiver.
– Folkekirken står solidt plantet i samfundet, ikke mindst her på egnen, og der er en god kontakt mellem befolkningen og kirken. Jeg har mange samtaler med folk i forbindelse med både glædelige og vanskelige perioder i livet, og der fornemmer jeg en god sammenhæng mellem kirke og folk.
– Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor jeg ikke længere ville se mig i stand til at blive i Folkekirken, men jeg ville være voldsomt ked af det, hvis det var på grund af en sag som denne, for der er langt større ting på spil.
Sommetider kunne Erik Bjørn godt ønske sig, at Folkekirken var mere tydelig, men samtidig er han glad for dens rummelighed, for så er der jo også plads til ”sådan nogle som mig”, som han siger med et smil.
– Vi har jo hele tiden vidst, at Folkekirken har en stor bredde, også teologisk. Og sådan skal det også være, hvis den skal rumme 80 % af befolkningen. Og så har den enkelte præst jo frihed til selv at være tydelig.
– Hvis jeg skulle se mig nødsaget til at sige min stilling op, måtte det være, fordi der blev lagt hindringer i vejen for det, jeg opfatter som en sand evangelisk forkyndelse, eller hvis fritagelsesmuligheden i forbindelse med ritualet ikke var der.

Holdningsskred

Umiddelbart forudser Erik Bjørn derfor ikke de store konsekvenser for sig selv, hvis ritualet bliver vedtaget. Han kunne dog frygte, at det vil blive sværere at få embede som præst, hvis man ikke vil vie homoseksuelle, fordi det bliver set som en prøve på, om man er rummelig og næstekærlig.
Han fornemmer, at der er sket et holdningsskred på området. Hvor der for ganske få år siden var udbredt modstand blandt præster mod et ritual for vielse af homoseksuelle par, bliver det samme synspunkt i dag af mange set som uacceptabelt, og man bliver stemplet som fordømmende.
– For mig er det slet ikke det, der ligger i det. Jeg lægger vægten på, at vi skal have en grund under de ritualer, vi bruger. Der er jo ikke nogen, der er dømt ude af kirken, fordi man ikke har et bestemt ritual. Vi har jo i virkeligheden kun ritualer for ganske få livssituationer. Bare fordi der ikke er et ritual for indgåelse af registreret partnerskab, betyder det ikke, at der ikke er plads til homoseksuelle i kirken.
Af Morten Poulsen