Tilbage til Narnia

”Morgenvandrerens rejse” er en vidunderlig fabel om tro.Morgenvandrerens rejse er den perfekte blanding af god historie og farverig action og rammer lige ned i hjertet af C. S. Lewis’ fabel om tro på det, der er større end os selv.
Anmeldt af Anne-Katrine Buch

Georgie Henley som Lucy Pevensie, der her får sig en alvorlig snak med Aslan i ”Morgenvandrerens rejse”.

I Morgenvandrerens rejse møder vi for tredje gang Pevensie-børnene Edmund og Lucy. Denne gang er de blevet anbragt hos deres forfærdelige onkel og tante og deres afskyelige fætter Eustace. Til alt held bliver børnene suget ind i et billede og havner om bord på et narniansk skib i selskab med Caspian, der nu er konge. Caspian søger efter syv sværd, som har tilhørt hans fars tro riddere, og som det siges vil fordrive mørket over landet, hvis det placeres på Aslans bord. Undervejs møder børnene talrige farer og fristelser, før de igen står ansigt til ansigt med Aslan selv.

En film med hjerte

Med det boom af eventyrlige film, vi har oplevet i biograferne her på det sidste, kan man måske blive fristet til at vente med at se den tredje Narnia-film, til den kommer på dvd, men det ville være en skam. Gode film skal gerne ses på det store lærred – om ikke for andet, så for det spektakulært smukke sceneri. Og Morgenvandrerens rejse har noget, som ikke engang de smukkeste grafiske blockbusters kan hamle op med: Den har hjerte. Filmen er sådan en vidunderlig fabel om tro – selv i de mørkeste timer, hvor det synes næsten umuligt at se en udvej.

Will Poulter som Eustace Scrubb og bag ham musen Reepicheep (Stills fra filmen: © 2009 Twentieth Century Fox).

De tre børn, der er vores øjne i det fantastiske Narnia, prøves på hver deres måde i en Odyssé-agtig historie, men det er Eustace især, der bliver samlingspunktet for fablens morale. Eustace er tvivleren Thomas, som ikke kan tro på det, han ikke kan se – og som i begyndelsen også nægter at tage del i den narnianske virkelighed, men i stedet i sur tavshed vender ryggen til både familie og fremtidige allierede; men det er også ham, der i sidste ende tager det største skridt mod Aslans rige.

Visuelt festmåltid

Morgenvandrerens rejse er et visuelt festmåltid for børn og barnlige sjæle – især for de, der som jeg husker den finurlighed, hvormed C. S. Lewis’ skabninger beboede Narnia, og selvom den måske i højere grad afviger fra dens litterære forlæg end de to foregående film, formår den alligevel at fange budskabet på så god en måde, at selv en bog-puritaner som jeg, der elsker bøgerne, ikke synes mindre om filmen af den grund. Så tag dine børn, din nabos børn, eller blot dig selv ved armen og dyk ind i biografens mørke.

Narnia: Morgenvandrerens rejse
• 115 min.
Biografpremiere:
25. december


Artiklen fortsætter efter annoncen: