Tusinder af kristne slås ihjel

Kristne forfølges mange steder i verden. ”Åbne Døre”s nyeste verdensrangliste er netop udkommet. Den afdækker de skiftende betingelser, hvorunder kristne lever i 77 lande. Dernæst rangerer listen de 50 lande, hvor det er sværest at praktisere den kristne tro.
Listen viser, at der er kommunistisk forfølgelse i Nordkorea og Kina, men den viser også, at islamiske ekstremister var kristendommens værste forfølgere i året, der ligger bag os.
Af de 30 lande, der ligger øverst på listen, er det kun syv, hvor det ikke er islamisk ekstremisme, der er hovedårsagen til forfølgelsen af kirken. Forfølgelsen af de kristne medfører også flere steder, at kristne slås ihjel.
Vi læser om disse uhyrligheder igen og igen, og gang på gang er udenrigsministeren blevet opfordret til at tage affære og stå fast på afgørende principper. Det mindste, hun kan gøre, er at gå i dialog med repræsentanter fra de pågældende lande omkring religionsfrihed og menneskerettigheder. Men udenrigsministeren har været ret passiv.
Nu ser det imidlertid ud til, at udenrigsministeren har fanget budskabet. Måske fordi problemerne vokser. Den seneste tid har budt på en række forfærdende angreb på kristne. I Irak blev op mod 50 mennesker dræbt i november i en katolsk kirke, hvor en gruppe med tilknytning til al-Qaeda holdt dem som gidsler. I Nigeria blussede volden op i juledagene, hvor kristne blev dræbt og kirker brændt ned. Og i Egypten omkom over 20 mennesker, og mange flere blev såret ved et angreb i nytåret.
Det er på høje tid, at det officielle Danmark tager initiativ til at dæmme op for den forfærdende udvikling, og udenrigsminister Lene Espersen har hørt budskabet og lover at arbejde mere for at stoppe kristenforfølgelserne. Ved en konference i Københavns Stift med fremtrædende religiøse ledere fra Irak i den forløbne uge deltog Lene Espersen. Konferencen lagde op til en proces, der skal standse volden.
Udenrigsministeren bør nu vedholdende kæmpe for bedre forhold for alle religiøse mindretal og sige kraftigt fra, dér hvor religionsfriheden og menneskerettighederne overtrædes.
Samtidig må vi i de kristne menigheder bede for mennesker, der i dag forfølges på grund af deres tro. Vi kan ikke gøre så meget andet, men det kan vi.